Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Krig og Fred
»Ja, men hun er staaet op og sidder inde i Dagligstuen.”
»Aa, Gud give, at hendes Moder dog snart vilde komme!"
sagde den gamle Dragon med et Suk og trak paa Skuldrene. ,,Jeg
er efterhaanden helt ødelagt af alt det Vrøvl. — Men lad mig nu
se, at du skaaner Barnet," henvendte hun sig til Pierre, ,for hun
har det saa daarligt, den Stakkel, at hun ikke taaler et eneste
haardt Ord."
Da Pierre traadte ind i Dagligstuen, stod Natascha henne ved
Bordet, bleg og alvorlig, men hun saa’ ikke ydmyg eller skam-
fuld ud, saaledes som han havde ventet sig det. Han skyndte sig
hen til hende, idet han gik ud fra, at hun vilde give ham Haan-
den som sædvanlig, men hun rørte sig ikke af Stedet og blev
staaende ubevægelig og med slapt nedhængende Arme. Det var
netop den Stilling, hun plejede at indtage, naar hun skulde holde
Sangprøve midt i den store Sal, men Udtrykket i hendes Ansigt
var rigtignok et helt andet i Dag, end naar hun glædede sig til at
høre sin egen Stemmes fyldige Klang.
»Greve," sagde hun hurtigt, ,,Fyrst Bolkonskij var Deres Ven
— nej, er Deres Ven!" rettede hun i en Fart sig selv. ,,Og han
har i sin Tid sagt til mig, at jeg skulde henvende mig til Dem,
naar ..."
Pierre stod og snøftede af Rørelse, medens han saa” paa hen-
de. Lige indtil dette Øjeblik havde han i sit inderste gjort hende
de stærkeste Bebrejdelser og endogsaa beflittet sig paa at for-
agte hende, men nu følte han pludselig en saadan Medlidenhed
med hende, at hans Hjerte ikke havde Rum for nogen anden Fø-
lelse end denne.
»Hvis han er her," vedblev Natascha, ,saa sig ham .... at
jeg beder ham om at tilgive .... om at tilgive mig .... om at…."
Hun standsede overvældet af sin Bevægelse, men hun græd ikke.
»Ja, det skal jeg nok,” stammede Pierre, ,men 2..."
»Nej, nej, jeg véd jo godt, at det er forbi alt sammen, og at
det aldrig kan blive godt igen!" skyndte Natascha sig at sige, thi
hun forfærdedes ved Tanken om, at han skulde lægge en urigtig
Mening i hendes Ord. ,,Men det piner mig at tænke paa alt det
onde, jeg har gjort ham. Sig blot til ham, at jeg beder ham om
at tilgive mig .... om at ....” Her fik Bevægelsen dog atter i
den Grad Overhaand over hende, at hun ikke kunde holde sig
oprejst, men sank om i en Lænestol.
»Ja, det skal jeg nok!’’ sagde Pierre, der følte den dybeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
