Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 25
Medlidenhed med hende. ,Jeg skal sige ham det alt sammen, men
der er kun én Ting, jeg saa gerne vilde vide."
Natascha saa’ spørgende paa ham.
»Ja, betro mig, om De virkelig .... om De virkelig har elsket
denne Usling?"
»Nej, kald ham ikke en Usling! .... Aa, jeg er saa fortvivlet,
at jeg hverken véd ud eller ind!" sagde Natascha og brast i
Graad.
Pierre følte sig greben af en saadan Medlidenhed og Ømhed,
at han helt mistede Herredømmet over sig selv. Han mærkede,
at Taarerne listede sig frem under hans Brilleglas, men haabede
blot paa, at hun ikke skulde lægge Mærke til dem.
»Lad os ikke tale mere derom — Barn!" sagde han endelig
efter en Kraftanstrengelse.
Natascha saa” ikke paa ham, men hun forbavsedes over den
Ømhed og Kærlighed, der laa gemt i hans Stemme.
»Lad os ikke tale mere derom, Barn!" gentog han. ,,Men én
Ting beder jeg Dem om: betragt mig som Deres Ven, og hvis
De nogen Sinde skulde trænge til Raad og Bistand eller simpelt
hen føle Trang til at udøse Deres Hjerte for en anden — ikke
nu, men senere, naar De ser klarere i Dem selv — vil De saa
bløt huske paa mig!’’ — Her tog han hendes Haand og kyssede
den. — ,Jeg vil altid være lykkelig ved at kunne tjene Dem.”
»Aa, tal ikke saaledes til mig, jeg fortjener det ikke!" hvi-
skede Natascha og rejste sig for at gaa, men Pierre holdt hende
tilbage. Han havde endnu noget at sige hende, og efter at han
havde faaet det sagt, forbavsedes han selv over sin Dristighed.
»Nej, det er Dem, der ikke maa tale saaledes!" sagde han ind-
trængende. ,,De har jo endnu hele Livet for Dem!"
»Jeg? — Nej, De tager fejl, jeg har intet mere at leve for."
»Jo, vist saa!" indvendte han ivrigt. ,Hvis jeg var en hel an-
den end den jeg er, hvis jeg var den smukkeste, den klogeste —
den bedste Mand i Verden; hvis jeg var fri, saa vilde jeg nu »aa
mine Knæ trygle om Deres Haand og Deres Kærlighed!"
Natascha blev saa bevæget, da hun hørte disse Ord, at hun
brast i Graad og ilede ud af Værelset, men inden hun forlod det,
sendte hun ham til Afsked et rørt og taknemmeligt Blik.
Pierre, der mærkede, at Bevægelsen ogsaa var ved at over-
vælde ham, skyndte sig ud i Forstuen. Han kastede sin Pels om
Leo Tolstoy: Krig og Fred. II 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
