Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mer — BRED — mes am rr PN nn nen
Wi WA BAN
i Ht
i=
258 Krig og Fred
sig, og efter at have gjort flere forgæves Forsøg paa at finde
Ærmehullerne får han saa hurtigt ned ad Trapperne, at han nær
var gaaet paa Hovedet ind i Slæden.
»Hvor vil Herren hen?" sagde Kusken og vendte sig om
imod ham.
»Ja, hvorhen?’" spurgte Pierre sig selv. ,Hvor i Alverden
skal jeg tilbringe Resten af Aftenen? I Klubben? — Nej, der
møder jeg kun alle disse dumme og kedelige Mennesker, som
jeg for længst har nok af! Eller i Teatret? Nej, dér er ikke en
Smule bedre!" Alt forekom ham saa smaat og usselt i Sammen-
ligning med den Lykke, hendes sidste Afskedsblik saa pludseligt
havde kaldt til Live i hans Sjæl.
»Kør hjem!" raabte han og rev sin Bjørneskinds Pels op paa
vid Gab, skønt det var 10 Graders Kulde; men han var i dette
Øjeblik saa lykkelig, at han trængte til at trække Vejret rigtig
frit.
Det var et dejligt, klart Frostvejr. Over de mørke Gader og
Huse hævede sig den dybe, hvalte Stjernehimmel, og naar Pierre
saa’ op imod den, glemte han al den jordiske Usselhed og Elen-
dighed og følte sig henflyttet til en Sfære, der syntes beslægtet
med de Følelser, hans Sjæl for Øjeblikket var opfyldt af. Da
han kom ud paa Arbatskij Pladsen, hvor der aabnede sig en vi-
dere Horisont for hans Blik, saa” han højt oppe i Zenith et klart
og straalende Himmellegeme med en lang, lysende Hale og om-
givet til alle Sider af blinkende Stjerner. Det var den berømte
Komet 1812, der som bekendt spaaede de græsseligste Ulykker
og Verdens Undergang, men hos Pierre vakte den ikke nogen
som helst overtroisk Rædsel. Han fulgte med beundrende, taare-
blændede Øjne denne skinnende Stjerne, som med en utrolig
Hastighed gennemløb sin elliptiske Bane og derpaa pludselig
stoppede op i Farten, krummede sin vifteformige Hale og ka-
stede et blændende, hvidt Lys ud over utallige andre flimrende
Stjerner, der druknede i Glansen. Og det forekom ham da, at
denne himmelske Lue spredte Mørket i hans Sjæl og vakte ham
til fornyet Liv og Haab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
