Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 Krig og Fred
Rusland!" tilføjede han med et haanligt Smil og tog sig igen en
Pris.
Balaschev havde noget at indvende mod alt, hvad Napoleon
sagde, og gjorde derfor ogsaa flere Gange en utaalmodig Be-
vægelse, men uden at det lykkedes ham at komme til Orde.
Lige over for Paastanden om Svenskerkongens Vanvid havde
han den Bemærkning paa Læberne, at et Sverige, der var allie-
ret med Rusland, maatte betragtes som en Ø, men han kunde
ikke komme af med den, da Napoleon skreg saa højt op, at et-
hvert Forsøg paa at faa blot et Ord indført paa Forhaand var
haabløst. Kejseren ’havde nemlig efterhaanden arbejdet sig op
til en saa urimelig Grad af Irritation, at han maatte tale og blive
ved dermed blot for at overbevise sig selv om, at han havde
soleklar Ret i alt, hvad han sagde. For Balaschev begyndte Si-
tuationen efterhaanden at blive temmelig pinlig, thi paa den ene
Side krævede hans Værdighed som Gesandt, at han tog til Gen-
mæle, men paa den anden Side — som Menneske — fandt han
det rigtigst ikke at tage noget Hensyn til Napoleons umotiverede
Vrede. Han vidste jo, at alt, hvad denne nu sagde, var fuldstæn-
dig uden Betydning, og at Kejseren, naar han først var bleven
mere rolig, selv vilde ærgre sig over sin Hidsighed. Han stod
derfor med nedslagne Øjne for at undgaa Napoleons Blik og saa’
hen efter hans Ben, der hele Tiden var i livlig Bevægelse.
,Og hvad tror I saa, naar alt kommer til alt, at jeg bryder
mig om jeres allierede?" sagde Napoleon i en rasende Tone.
Jeg har ogsaa mine Forbundsfæller: Polakkerne; det er mindst
80,000 Mand, der slaas som Løver, og om nogle Dage er deres
Tal vokset op til 200,000."
Han blev mere og mere ophidset dels ved Bevidstheden om
sin Løgn og dels paa Grund af Balaschevs Tavshed. Og da den
russiske General stadig vedligeholdt sin uforstyrrelige Ro, gik
han tæt hen til ham, gestikulerede hurtigt med sine hvide Hæn-
der og skreg helt ude af sig selv og gulbleg i Ansigtet:
»Ja, men det skal I dog vide, at hvis I ophidser Preussen imod
mig, saa udsletter jeg jer af Europas Kort. Jeg kaster jer tilbage
over Dvina, over Dnjepr og genoprejser den Skranke, som I
takket være Europas Dumhed og Usselhed har vovet at nedbryde.
Se det er altsaa den Skæbne, der venter jer, og det har I vundet
ved at vende eder fra mig. — Og naar man saa tænker sig,
hvad eders Kejser kunde have udrettet, hvis han blot havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
