Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——
Krig og Fred 287
Og han fordybede sig nu i den Grad i sine Hævntanker, at han
ikke hørte et Ord mere af hendes lange Formaningstale.
Marie bønfaldt ham om at opsætte Rejsen og forsikrede, at
Faderen vilde blive fortvivlet, hvis han tog af Sted uden at have
forsonet sig med ham, men Fyrst Andrej erklærede, at ethvert
personligt Møde mellem ham og den gamle kun vilde gøre ondt
værre, og sagde, at han vilde skrive til sin Fader, naar der var
gaaet et Par Dage.
»Farvel, kæreste Andrej, og glem ikke, at vore Sorger og Til-
skikkelser sendes os fra oven, og åt vi Mennesker kun lyder en
højere Villie!’ var de sidste Ord, han hørte af Søsterens Mund.
»Ja, det skal vel være saaledes!’’ tænkte han, medens han
kørte gennem den lange Allé. ,Men hvorfor? Og er der nogen
Mening i dette? Marie, der er saa god og blid, har altsaa den
Bestemmelse at pines og plages af sin Fader, som allerede gaar
halvt i Barndom og ikke kan forandre sig, selv om han vilde, og
min lille Søn, der nu er saa glad ved Tilværelsen, skal formo-
dentlig engang bedrages og forraades ligesom jeg hvis han
ikke forraader en anden. Jeg selv rejser til Hæren — og hvorfor?
Ja, jeg véd det knap selv, men det er vel nærmest for at komme
til at slaas med en foragtelig Slyngel, som jeg saaledes giver
Lejlighed til at skyde mig en Kugle for Panden og le af mig bag-
ener
VIII
Kort før Felttogets Begyndelse modtog Nikolaj Rostov, der |
nu var avanceret til Ritmester, et Brev fra sin Møder, hvori
hun underrettede ham om Nataschas Sygdom og den hævede
Forlovelse. Hun skildrede med levende Farver sin og den gamle
Greves Sørg og bad ham indstændigt om at tage sin Afsked og
komme hjem. Nikolaj svarede, at han skulde gøre sit bedste for
at efterkomme hendes Ønske, men derved blev det ogsaa, thi
det faldt ham ikke et Øjeblik ind at søge sin Afsked nu, da Kri-
gen stod for Døren og Fædrelandet kaldte ham. Til Sonja skrev |
han samtidig blandt andet følgende: i
»Vær forvisset om, min Sjæls dyrebare og tilbedte Veninde, fit
at kun Ærens Bud afholder mig fra at vende tilbage til dem, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
