Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 Krig og Fred
mit Hjerte har kær. Thi hvis jeg nu, lige før Krigens Udbrud,
tænkte paa min egen Lykke og svigtede mine Pligter over for
Fædrelandet, vilde jeg jo staa som en vanæret Mand i mine egne
og Kammeraternes Øjne. Men dette skal ogsaa være vor sidste
Adskillelse, thi saa saare Krigen er endt, flyver jeg i din Favn,
hvis jeg da er i Live, og du endnu har mig kær, og fra dette salige
Øjeblik skal vi være forenede for stedse."
Nikolaj mente, hvad han skrev; det var ene og alene det fore-
staaende Felttog, der afholdt ham fra at komme hjem og gifte sig.
For ham stod Efteraaret paa Otradnoje med Jagterne i Mark og
i Skov, og Vinteren med de lystige Slædefarter og Juleløjerne
som en i højeste Grad attraaværdig Tilværelse fuld af uskyldige
og rolige Glæder, der drog ham endnu stærkere, fordi Sonja gav
den forøget Indhold og Værd. En sød lille Kone, et hyggeligt
Hjem med glade Børn, en smuk og veldresseret Meute og dertil
landlige Sysler og muntre Gilder sammen med Nabogodsejerne
— det var den Verden, han ret egentlig længtes efter. Men alt
dette maatte han foreløbig slaa ud af sit Hoved; Krigen tvang
ham til at blive ved Regimentet, og da han nu engang vidste, at
det ikke kunde være anderledes, fandt han sig deri med Ro og
søgte at gøre sig Livet saa behageligt som mulig.
Saa snart Krigen udbrød, trak Tropperne sig tilbage fra Vilna
baade af politiske og strategiske Grunde, og hvert Skridt, de
fjernede sig fra Grænsen, gav Anledning til ivrige Debatter og
nye Intriger i Overkommandoens Stab, hvor der herskede den
største Konfusion og Uenighed. Men for Regimentet Pavlograds
Officerer var dette Tilbagetog i den skønneste Aarstid og under
gunstige Forplejningsforhold ikke andet end en ren Fornøjelses-
fur, som kun havde den mørke Side, at den førte dem bort fra
deres gode Kvarterer og de smukke Polakinder. Og hvis en en-
kelt tilfældigvis kom paa Tanker om, at det nok kunde se lidt
betænkeligt ud for Fædrelandet, skød han Hjertet op i Livet,
som det sømmer sig en brav Krigsmand, og kastede sig med Iver
over sin daglige Gerning for at glemme den truende Situation.
Fra Vilna marscherede Regimentet til Sventzjany for at opbrænde
nogle store Proviantforraad, som det ikke var muligt at medføre,
herfra trak det sig tilbage til Drissa, og da saa Lejren forlodes,
rykkede det i Ilmarscher til Vitebsk.
Den 24. Juli bivuakerede to af Regimentets Eskadroner en
Mis Vej fra Landsbyen Ostrovno, og da det regnede, haglede og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>