Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ere
|
Krig og Fred 289
stormede hele Dagen igennem, blev Husarerne drivvaade, men
Folkene tog det hele med stor Ro, thi Sommeren 1812 var saa
rig paa Tordenbyger og Plaskregn, at en vaad Trøje hørte til Da- |
gens Orden. |
Nikolaj Rostovs Eskadron bivuakerede i en Rugmark, der var
fuldstændig nedtrampet af Kvæget og Hestene, og hån selv og
hans yngste Løjtnant sad i en lille utæt Hytte, som Folkene hav-
de flettet sammen af Halm og Grene. Løjtnant Iljin, som kun
var 17 Aar gammel, havde en høj Stjerne hos Nikolaj, der be-
handlede ham med en næsten faderlig Kærlighed, og den unge
Officer saa” for sit Vedkommende op til sin Eskadronschef, efter-
lignede ham i alt og nærede en næsten kvindelig Beundring for
ham.
Det var ikke morsomt at sidde og kukkelure i Hytten, og i
Mangel af bedre Beskæftigelse besluttede de derfor at lægge sig
til at sove, men lige som de skulde til at gøre Alvor deraf, hørte
de tunge Skridt uden for Hytten, og et Øjeblik efter dukkede
der en høj Husarofficer med et Par vældige Knevelsbarter ind
gennem Døren. Det var Ritmester Sdrinskij, Chef for Regimen-
tets 2, Eskadron.
»Goddag, Greve!" sagde han og rystede sin drivvaade Kappe.
»Vil De ikke nok huse mig, til vi faar lidt Opholdsvejr? Jeg kom-
mer lige fra Hovedkvarteret og møder med en hel Pose fuld af
Nyheder. Ja, De har vel hørt tale om Rajevskijs sidste Helte-
bedrift? Den er storartet — mageløs!" Og derpaa begyndte han
at fortælle udførligt om Kampen ved Saltanov, som en af hans
Venner oppe i Staben havde haft Lejlighed til at overvære. Han
sammenlignede i et yderst blomstrende Sprog Dæmningen ved
Saltanov med Passet ved Thermopylæ og skildrede, hvorledes |
General Rajevskij som en af Oldtidens Helte var stormet frem
mod Fjenden i den tætteste Kugleregn, fulgt af begge sine Søn-
ner og i Spidsen for alle sine Tropper. il
Nikolaj, der skuttede sig, hver Gang Regnen rendte ham
ned ad Nakken, hørte ikke synderlig efter, men smøgede af sin i
korte Pibe og sendte en Gang imellem et Sideblik til den unge il
Løjtnant, som sad og trykkede sig op til ham. Det kedede ham Eg
at skulle høre paa Ritmesterens Fortælling, for han vidste jo, at Ht
der saa godt som aldrig var et sandt Ord i-disse Krigshistorier,
og at han ogsaa selv havde pralet og overdrevet, naar hans egne
Bedrifter var kommet paa Tale. ,,For det første," sagde han til
Leo Tolstoéy: Krig og Fred. II 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
