Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 Krig og Fred
sig selv, ,har Forvirringen og Trængselen paa Dæmningen været
saa stærk, at Rajevskij, hvis han virkelig er styrtet frem med
begge Sønnerne ved sin Side, i det højeste har kunnet paavirke
den halve Snes Mennesker, der var i Nærheden af ham. De
andre har slet ikke lagt Mærke til denne Episode, og selv om
de skulde have gjort det, har de kun haft Tanker for den Fare,
der truede deres eget Liv. Og hvorfor i Alverden vilde han
egentlig udsætte sine Sønners Liv uden Nytte? Hele Fædrelan-
dets Ve og Vel afhang dog virkelig ikke af, om denne Dæmning
blev taget af Fjenden. Nej, hvis jeg kom i en lignende Situation
og havde Petja under mig, vilde jeg paa enhver mulig Maade
holde min Haand over ham. Og Iljin, som jeg kun har kendt et
Par Maaneder, ham vilde jeg ogsaa skærme, hvor jeg kunde.”
Det var disse Tanker, der rørte sig i ham, medens han hørte paa
Sdrinskijs blomstrende Skildring, men han vogtede sig vel for
at røbe dem, thi han vidste jo, hvor nødvendigt det var at lade,
som om man troede paa den Slags Historier, der bidrog til at løfte
Sindene og kastede Glans over vore Vaaben.
»Hvor her dog er utaaleligt!’" bemærkede Iljin, der ikke hav-
de været længe om at opdage, at Rostov sad og ærgrede sig over
Sdrinskijs Fortælling. ,,Skal vi ikke se at komme under Tag, nu
da Regnen begynder at sagtne?’" Og derpaa rejste han sig og gik,
fulgt af Sdrinskij, som vilde benytte sig af Opholdsvejret til at
komme hjem i nogenlunde tør Tilstand.
En halv Snes Minutter efter vendte Iljin tilbage, drivende
vaad og dygtig tilsølet forneden.
»Hurra, Rostov!" raabte han fornøjet, saa snart han var kom-
met indenfor. ,,Jeg har fundet en Kro her lige i Nærheden. Skynd
dig lidt! Du træffer godt Selskab deroppe: en hel Bunke Kam-
merater og den dejlige Marie Henrikhovna!"
Det var Regimentslægens unge tyske Kone, han talte om.
Doktoren havde giftet sig med hende, medens Regimentet laa i
Polen, og nu fulgte hun med ham, da han foreløbig ikke havde
noget Hjem at byde hende. Han veg aldrig fra sin unge Hustru
og bevogtede hende med en Skinsyge, der var til stor Glæde for
Husarofficererne, som i den Anledning viste hende endnu større
Opmærksomhed, end de ellers vilde have gjort.
Nikolaj hængte sin Kappe om sig, raabte til Lavruschka, at
han skulde følge efter dem med Vadsækken, og gik sammen med
Iljin ud i Bælgmørket. De traskede gennem Søle og Vandpytter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
