Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 309
skare! Læg smidig Kraft i deres Musksler, som væbner sig i Dit
Navn, og omgjord deres Lænder med tifold Styrke! Grib Dit
Glavind og Dit Skjold, og drag os til Hjælp, påa det at Fjendens
tøjlesløse Hob maa spredes for vore Hærskarer som Avner for
Vinden!
Almægtige Fader! Skænk os Din Naade, og vend ikke Dit
Aasyn fra os! Bevar vore Hjerter rene, forny Retfærdighedens
Aand i os, styrk os i Troen paa Dig, giv os Haabets Trøst, og lær
os sand Kærlighed og Barmhjertighed mod vore Brødre! Amen!"
Paa Natascha gjorde denne Bøn, takket være den modtagelige
Stemning hun befandt sig i, et stærkt Indtryk. Hun bad inderlig
om, at Tro, Haab og Kærlighed maatte vaagne i vore Hjerter,
men Fjendens Tilintetgørelse kunde hun ikke bede om, da hun
kun for nogle Øjeblikke siden havde nedkaldt Himlens Velsig-
nelse over dem. Hun bad derfor Gud om at tilgive baade dem og
hende selv, og hun følte sig fast forvisset om, at den Almægtige
vilde høre hendes Bøn.
XV
Fra den Dag, da Nataschas rørte og taknemmelige Blik i
Forbindelse med Kometens himmelske Lys havde spredt Mørket
i Pjerres Sjæl og aabnet en hel ny Verden for ham, spurgte han
ikke mere sig selv: Hvad er Meningen med det hele?" og ,,Hvad
lever man egentlig for?" Og det var ikke, fordi han havde fun-
det Løsningen paa de dunkle Gaader, der hidtil i saa høj Grad
havde lagt Beslag paa hans Tanker, men fordi hun nu var det
Midtpunkt, hvorom disse drejede sig. Tænkte han paa hende,
svandt al hans Uro og Tvivl øjeblikkelig, ene og alene fordi han
da følte sig hensat til en hel anden Verden, hvor man ikke be-
skæftigede sig med Problemer, men hvor alt var saa fuldkom-
ment, skønt og herligt, at han kun ønskede at leve saa længe i
i den som muligt. Og naar en eller anden Lumpenhed eller Ne-
derdrægtighed, der tidligere vilde have ærgret ham dybt, nu kom
ham for Øre, sagde han blot til sig selv: ,Ja, hvad kommer det
mig ved, at han har snydt og bedraget og bliver hædret som Løn
derfor, naar hun smilede til mig i ’Gaar og båd mig om at komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
