Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 21
Ordrer at holde mig til, og derfor var jeg nødt til at paatale
denne Uorden. De véd jo nok, at jeg altid opfylder mine Pligter
til Punkt og Prikke.”
I det samme hørte man et stærkt Brag. Flammerne trak sig
et Øjeblik ind i sig selv, store, sorte Røgskyer væltede frem un-
der Taget, og lidt efter styrtede dette under Mængdens Hujen og
Skrigen med et vældigt Rabalder ned i det brændende Hus.
Men det varede ikke ret længe, inden Ilden blussede op igen
og kastede et flammende Skær hen over Tilskuernes blege og
ophidsede Ansigter.
»Hurra! Det kalder jeg godt gjort! Nu ryger hele Kassen
ad Helvede til! Hurra, Kammerater!" raabte Manden i Bajs-
frakken og løftede begge de knyttede Næver truende op mod
Himlen.
»Det er Ejeren! — Han har selv svedet Huset af!" lød det
inde i Mængden.
»Naa, lad mig nu se, du husker, hvad jeg har paalagt dig,
Alpatitsch!" sagde Fyrst Andrej, og derpaa red han bort uden at
tage fjerneste Notits af Berg, der blev holdende med et temme-
lig slukøret Ansigt.
IV
Efter Slaget ved Smolensk fortsatte den russiske Hær sit
Tilbagetog ivrig forfulgt af Franskmændene, som gjorde alt for
at tvinge den til Kamp. Der havde i de sidste tre Uger hersket
en ulidelig Varme og Tørke; hver Dag drog der lange, flossede
Skystrimer hen over Himlen, men henad Aften spredte de sig,
og Solen gik saa ned i en brunrød Taage. Kornet, som paa
Grund af manglende Arbejdskraft ikke blev høstet, stod og tør-
rede hen paa Roden, og Kvæget, der forgæves ledte efter et
frisk Græsstraa i de svedne Enge, brølede af Sult. Kun i Sko-
vene var der lidt Kølighed at finde, men paa de store Lande-
veje, som Tropperne fulgte under deres Marsch, laa Støvet i et
næsten fodtykt Lag, der hvirvlede op i tætte Skyer, trængte ind
i Øjne, Øren, Haar og Næsebor og fyldte Lungerne, saa baade
Dyr og Mennesker var lige ved at kvæles. Jo højere Solen stod
paa Himlen, desto højere steg de lumre Støvskyer, og kiggede
man op gennem dette tætte Slør, saa’ man kun en mat, rød Ild-
kugle. Ikke en Vind rørte sig, og Folkene, der gispede i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
