Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Krig og Fred
rest muligt og tager alle dine Ejendele med dig. Og sig til de
Bønder, som endnu er her, at de ogsaa gør bedst i at komme
herfra!”
Alpatitsch, der atter fældede hede Taarer, trykkede sit An-
sigt ind mod Fyrst Andrejs Knæ, men denne skød ham lempe-
ligt til Side, satte sin Hest i Bevægelse og galoperede derpaa
ned gennem Alleen. Da han naaede hen i Nærheden af Frugt-
haven, red han lige ind paa to Smaapiger, der kom løbende med
hele Favnen fuld af Blommer, som de utvivlsomt havde rapset
fra Træerne. Børnene, der øjeblikkelig gjorde omkring, skjulte
sig bag et af de nærmeste Træer, og Fyrst Andrej skyndte sig
saa at vende Hovedet bort, for at de ikke skulde mærke, at han
havde set dem. Han følte den største Sympati for disse to nyde-
lige Smaapiger, og Synet af dem virkede baade opdragende og
beroligende paa ham, thi de mindede ham om, at der i denne
Verden eksisterede Interesser, som, om de end var fuldstændig
fremmede for ham, dog havde ganske den samme Berettigelse
som dem, der optog ham selv. De to smaa Væsener havde øjen-
synlig kun et eneste Ønske: at slippe væk med de umodne
Blommer for at kunne nyde dem i Ro og Mag, og han for sit Ved-
kommende ønskede dem al muligt Held med deres Foretagende;
men han kunde alligevel ikke nægte sig den Fornøjelse at kigge
hen efter dem endnu en Gang, og han saa’ da, at de, saa snart
de troede sig uden for al Fare, forlod deres Skjul og pilede hen
over Græsplænen, saa hurtigt som deres Fødder kunde bære dem.
Klokken var 2, da Fyrst Andrej kom tilbage til sit Regiment,
der endnu stadig holdt Hvil i Nærheden af Hovedlandevejen og
ud til Siden af en lille Dam, som laa et Stykke inde paa Mar-
ken. Solen brændte hans Ryg paa det ubarmhjertigste gennem
Uniformsfrakken, og Vejstøvet stod i saa tæt og ubevægelig en
Sky over de hvilende Soldater, at deres Stemmer lød dæmpet
gennem den tunge Atmosfære. Han red først langs Geværpyra-
miderne, og da han lidt efter kom forbi Dammen, slog der ham
et Pust af Fugtighed i Møde, som virkede saa velgørende, at
der paakom håm en uimodstaaelig Lyst til at tage sig et Bad,
selv om han skulde nøjes med at dyppe sit Hoved i et plumret
Gadekær. Han saa’ derfor uvilkaarlig hen i Retning af Dammen,
hvorfra der lød Skrig, Jubel og Latter. Det lille Bassin var helt
overfyldt med Soldater, som boltrede sig i det mudrede Vand,
der skvulpede hen over et uroligt Kaos af hvide Kroppe, sol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
