Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Krig og Fred
som fulgte hans Sygdom fra Time til Time, spejdede med Læng-
sel efter den mindste Forandring i hans Tilstand, ikke fordi hun
haabede at se noget Tegn paa Bedring, men fordi hun ønskede
at opdage de første Forløbere for den alt befriende Død. Og hun
var sig klart bevidst, at dette Ønske boede i hende. Men endnu
mere forfærdede det hende dog, at alle de Forhaabninger, som
saa længe havde slumret i hende, nu var vaagnede igen. Det,
som hun i Aaringer havde skudt til Side: Drømmen om et frit
og uafhængigt Liv, om en lykkelig Tilværelse som Hustru og
Moder, dukkede nu atter op i hende. Og trods alle hendes For-
søg paa at forjage disse syndige Tanker, vendte de dog atter og
atter tilbage, ja, hun greb sig endogsaa selv i at lave Planer for,
hvorledes hun vilde indrette sin Fremtid, naar han først var
borte. Det var Djævelen selv, som fristede hende, og Fyrstinde
Marie, der vidste dette, tyede saa til Bønnen for at faa Bugt
med hans onde Anslag. Hun knælede foran Helgenbillederne og
saa’ ufravendt paa dem, medens hun fremsagde Bønnens Ord,
men hendes Tanker var andetsteds henne. Et nyt Liv vinkede
hende, et frit og virksomt Liv, der dannede en fuldstændig Mod-
sætning til den indsnævrede Tilværelse, hun hidtil havde ført.
Hun kunde ikke bede, og hun kunde ikke græde, nu da det vir-
kelige Liv med alle dets Glæder og Sorger laa foran hende.
Det var farligt for dem alle at blive længer paa Bogutscha-
rovo, thi Franskmændene nærmede sig for hver Dag der gik, og
en Landsby, som laa kun et Par Mil derfra, var allerede bleven
ødelagt og plyndret af de fjendtlige Marodører. Lægen holdt paa,
at den syge under disse Omstændigheder burde flyttes, og Kreds-
dommeren, som aflagde Fyrstinden et Besøg, erklærede ligeud,
at han ikke vilde indestaa for hendes og Faderens Sikkerhed,
hvis de blev her blot Ugen ud. Som en Følge af dette stærke
-Pres besluttede Fyrstinde Marie at afrejse og fastsatte Dagen til
den 27. Selve Forberedelserne til Rejsen og alle de Befalinger,
hun skulde give forinden, optog hende hele den 26., og Natten
tilbragte hun som sædvanlig fuldt paaklædt i Værelset, der stødte
op til Faderens. Hver Gang hun får op af sin urolige Søvn, hørte
hun hans Stønnen og Brummen og Sengens Knirken, naar Læ-
gen og Tikhon vendte ham. Mere end én Gang gik hun hen til
Døren og lyttede, og det forekom hende da, at han gav sig endnu
mere end ellers. Hun havde den største Lyst til at gaa ind, men
hun turde ikke, da hun frygtede for, at det vilde opirre ham og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
