Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 35
forværre hans Tilstand. Aldrig havde hun følt en saadan Med-
lidenhed med ham som nu. Al hans Haardhed og Uretfærdighed
var glemt, og hvert af hans Ord og hans mindste Handling stod
nu for hende som lige saa mange Beviser paa hans Kærlighed
til hende. Hun ønskede ikke mere hans Død, men tænkte med
Rædsel paa, af hun snart skulde miste ham. Engang imellem
drømte hun sig dog atter ind i den lykkelige Fremtid, som ven-
tede hende, men hun vendte sig da med Afsky bort fra disse
ugudelige Tanker, som den lede Satan selv havde indblæst hende.
Henad Morgen blev den syge endelig noget mere stille, og hun
faldt saa i Søvn af Sindsbevægelse og Træthed.
Hun vaagnede først sent og gik straks hen til Døren for at
lytte, og da hun hørte den samme Stønnen og Brummen som
før, kunde hun ikke være i Tvivl om, at Faderens Tilstand var
uforandret.
»Aa, hvor han lider! Det er skrækkeligt! Og saa ønsker jeg
oven i Købet hans Død!" tænkte hun gysende. Hun klædte sig
paa, bad sin Morgenbøn og ilede ud paa Trappen for at trække
lidt frisk Luft, inden hun gik ind til sin Fader, og medens hun
stod her, kom Lægen ud til hende.
»Naa, er De dér, Fyrstinde, jeg søgte Dem netop. — Ja, han
har det bedre nu,” sagde han i en trøstende Tone. ,,Hovedet er
nogenlunde klart, og der er lidt mere Mening i hans Tale end
før. Vil De ikke se til ham? Han har flere Gange spurgt efter
Dem."
Hun gik ind med ham og nærmede sig Sengen. Den syge
laa påa Ryggen med en hel Stabel Puder under Hovedet, og
hans magre, knoklede Hænder med de blaa, knudrede Aarer hvi-
lede foran ham paa Sengetæppet. Hans venstre Øje stirrede op
mod Loftet, men hans højre skelede ud til Siden, og denne Ske-
len i-Forbindelse med de strittende Bryn øg den ubevægelige,
fordrejede Mund gjorde et højst uhyggeligt Indtryk. Hele hans
Skikkelse var saa ynkelig, mager og sammenskrumpet, og hans
Ansigt saa vissent og runkent,.at han nærmest lignede en
hentørret Mumie. Da Datteren bøjede sig ned over ham, klemte
hans venstre Haand hendes stærkt og vedholdende, og samtidig
fortrak hans Mund sig i krampagtige Vridninger.
Medens hun saa" forfærdet paa ham og søgte at gætte, hvad
han vilde hende, bøjede hun sig saa langt frem, at han kunde
se hendes Ansigt med sit venstre Øje, og han blev da straks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
