Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 Krig og Fred
rolig, men kun et Sekund efter fortrak hans Ansigt sig atter i
Krampetrækninger, og en dump, hæs Rallen banede sig Vej gen-
nem den skrækkelig fordrejede Mund. Og medens han vred Læ-
berne og virrede med Tungen, saa’ han bønfaldende op paa hende,
men hun slog Øjnene ned, for at han ikke skulde se hendes
Taarer. Gang efter Gang gjorde han disse mislykkede Forsøg
paa at tale, men det blev kun til de samme uartikulerede Lyde,
som ingen af de tilstedeværende kunde omsætte i Ord.
»Be..… be... be... drer... gentog han for sjette eller
syvende Gang, men mere blev det heller ikke til.
»Har De det bedre?" sagde Lægen og saa’ spørgende paa
ham, men den syge rystede saa paa Hovedet og udstødte igen
de samme mærkelige Lyde.
»Hvad mener du, Fader? Er du bedrøvet?" spurgte Fyrst-
inde Marie omsider, og i samme Nu nikkede han, klemte hen-
des Haand og lagde den kærtegnende paa sit Bryst.
»Jeg tæ ... tæ... tæ... tænker paa dig!" sagde han, ikke
saa lidt tydeligere og synlig glad over, at man nu forstod ham,
og da hun bøjede sig ned over hans Haand for at skjule sine
Taarer, klappede han hende paa Haaret. — ,Jeg ... tæ... tæ
.… tæ... tænkt paa dig hele Natten!" tilføjede han lidt efter.
»Ja, blot jeg havde vidst det," hviskede hun ganske sagte.
»Jeg vovede ikke at gaa ind til dig."
»Har — du — da — ikke — sovet?” spurgte han og tryk-
kede hendes Haand.
»Nej!" svarede hun og rystede paa Hovedet.
Hendes Fader afleverede igen nogle Tilløb til Ord, som hun
ikke kunde forstaa, men paa Udtrykket i hans Ansigt læste hun
tydeligt, at det var noget kærligt, han vilde sige.
»Og jeg, som ønskede hans Død!" tænkte hun gysende.
»Jeg takker dig — Datterlil — for alt! Tilgiv mig! ... Tak!
.…… Tak!" sagde han med Besvær, medens Taarerne randt ned
ad hans Kinder. ,,Men hvor er Andrej? — Kald paa Andrej!"
»Han er her ikke, Fader! Men jeg har nylig faaet Brev fra
ham!" svarede Fyrstinde Marie og saa’ ængsteligt paa ham.
»Hvor er han?”
»Ved Hæren, Fader. Hans Brev er dateret Smolensk.”
Han laa længe tavs og med lukkede Øjne, og derpaa nik-
kede han og saa’ op paa Datteren.
»Ja — det er ude — med Rusland! Der er intet Haab!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
