Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 45
Honmneurs for ham, medens hun, Fyrstinde Bolkonskij, maatte
sidde som en Fange oppe paa sit Værelse.
Soldaterne vil hærge min Faders Gravkapel og plyndre hans
Lig. Jeg skal finde mig i at høre dem rose sig af deres Sejre
over mine Landsmænd og udsætte mig for deres hyklerske Med-
lidenhed!" tænkte hun, idet hun uvilkaarlig gik ind i sin afdøde
Faders og fraværende Broders Tankegang og Følelser; men hun
var jo ogsaa deres Repræsentant og burde handle og føle, som
de vilde have gjort, hvis de havde været til Stede. Livets Krav,
som rent havde ophørt at eksistere for hende, fra det Øjeblik
Faderen var død, meldte sig nu atter med stor Styrke og lagde
Beslag paa hendes Tanker.
I stærk Sindsbevægelse og med blussende Kinder vandrede
hun frem og tilbage i Broderens Værelse. Endelig, langt om
længe, kom Pigen igen og meddelte, at Alpatitsch var kørt bort,
men at Fogeden skulde møde om et Øjeblik, og lidt efter traadte
Dron ind. Han blev staaende ærbødigt ved Døren og bukkede
helt ned til Jorden.
»Goddag, lille Dron!" sagde Fyrstinde Marie venligt og til-
lidsfuldt, for hun stolede saa ubetinget paa hans Hengivenhed
og betragtede ham som en sikker Hjælper i Nøden. Han, denne
hvidskæggede Gubbe, der stod foran hende, havde jo været hen-
des Ven fra Barndommens Dage, og hun mindedes endnu alle
de dejlige Honningkager, han havde trakteret hende med. — ,Ja,
kære Dron," vedblev hun med bevæget Stemme, ,,det er en stor
Ulykke, der har ramt os alle, og ...” Men her standsede hun
overvældet af sine Følelser og brast i Graad.
»Det var saa Guds Villie, og den maa vi bøje os for!" sagde
Fogeden med et Suk.
»Hør, lille Dron, Inspektøren er kørt bort, og jeg har ingen
andre at ty til end dig. — Er det sandt, hvad man siger, at jeg
ikke kan komme til at rejse herfra?”
»Nej, hvad skulde der dog være i Vejen for det, naadige
Frøken? Det kan De vel nok, hvis De vil.”
»Ja, men man paastaar, at det er forbundet med Fare, da
Fjenden har besat alle de omliggende Landsbyer. Men for Re-
sten véd jeg hverken ud eller ind, jeg véd kun, at det er mit
bestemte Ønske at rejse i Nat eller i Morgen tidlig.”
»Der er ingen Heste i Landsbyen!" brummede Dron og skæ-
vede hen til hende. ,Jeg sagde det til Alpatitsch i Formiddags."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
