Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred Så
»Nej, det er Landsbyens ældste, der holder Møde,” svarede
en af de nærmeste og gemte sig derpaa inde i Mængden.
I dette Øjeblik saa” man to Kvinder og en Mand, som kom
gaaende hen ad Landsbygaden og nærmede sig med hurtige
Skridt.
»Naa, nu faar vi nok Besøg! Ja, jeg tager hende i den røde
Kjole!" erklærede Iljin og pegede paa den ene af Kvinderne, en
smuk, mørkøjet Pige, der skilte sig fra de to andre og ilede i
Forvejen. Det var Dunjascha, som satte Fart paa og løb lige hen
til Rytterne.
»Ja, hun hører os til!" sagde Lavruschka og blinkede til
Løjtnanten.
»Naa, hvad har du paa Hjertet, min lille Dejlighed?" spurgte
Iljin og saa’ smilende ned paa hende. ,,Vil du tale med os?"
»Ja, Fyrstinden ønsker at vide, hvad De og den anden Offi-
cer hedder, og hvad Afdeling De hører til."
»Saa gerne, mit Barn. Han dér hedder Grev Rostov og er
Eskadronschef i Regimentet Pavlograd, og jeg selv er Deres ær-
bødige Tjener og ikke en Smule andet."
»Hej, spil op til Lystighed og Gi-ga-gi-ga-gammen!" vrælede
den ene af de to drukne Bønder og saa’ op paa Iljin med et
fjollet Smil, og medens han stod og vinglede, kom Alpatitsch med
Huen i Haanden hen til Nikolaj og bukkede dybt for ham.
»Maa jeg ulejlige Deres Velbaarenhed!" sagde han i en ær-
bødig Tone, der ikke var fri for et lille Stænk af Overlegenhed.
— ,Min Herskerinde, Datter af den nys afdøde Fyrst Bolkon-
skij, er stedt i en stor Forlegenhed paa Grund af disse uvidende
Bestiers Dumhed,” vedblev han pegende paa Bønderne, der
flokkedes om dem, ,0g hun anmoder Dem derfor om at komme
op til hende. — Men skal vi ikke flytte os lidt, for her er jo
ikke til at være for fulde Mennesker.”
»Ej, er det dig, Alpatitsch! — Goddag, Jakob Alpatitsch! —
Du er vel ikke vred, hvad? — Æhæ, min Ven! — Æhæ!"
raabte de to drukne i Munden paa hinanden, medens de grinede
hen til Inspektøren.
»Ja, maaske dette her morer Deres Velbaarenhed!" sagde
Alpatitsch med Værdighed, da han bemærkede, at den unge Rit-
mester saa’ smilende hen paa de perialiserede Bønder.
»Aa nej, jeg har dog set det, der er morsommere," sagde
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
