Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 65
et klogt og venligt Smil, ,,for jeg kunde have haft megen Nytte
af dig, men din Beslutning er sikkert rigtig. Du gør Gavn, hvor
du nu er, thi vi trænger til dygtige Førere. Raadgivere i en
Stab kan man altid faa nok af, det kan enhver besørge, men hvis
de kloge Hoveder, der giver os andre Raad, skulde bruges til at
kommandere, vilde det vist se galt ud. — Nej, det er Folk som
dig, vi trænger til. Jeg husker dig nok ved Austerlitz, da du løb
frem med Fanen i Haanden.”
Fyrst Andrej blev rød af Glæde, da han hørte disse Ord og
- bemærkede Taarer i Kutusovs Øjne. Han vidste godt, at den
gamle General havde let ved at græde og ønskede at bevidne
ham sin særlige Sympati i Anledning af Faderens Død, men han
kunde alligevel ikke andet end føle sig smigret ved hans Ros
og glæde sig over den.
»Ja, Gud være med dig," vedblev Kutusov efter en lille
Pause, ,0g følg du den Bane, som du engang har betraadt. Jeg
véd, at du altid vil vandre Ærens Veje! Men jeg vil savne dig,
ligesom jeg savnede dig ved Bukarest. Det var ellers drøje Ti-
der, kan du tro, og der var ingen Ende paa alt det Vrøvl, jeg
maatte høre. Nogle mente, at jeg ikke var energisk nok i min
Krigsførelse, og andre holdt paa, at jeg sluttede Freden for tid-
ligt; og saa viste Begivenhederne dog senere, at jeg havde hand-
let fuldstændig rigtigt. Nej, man skal blot se Tiden an og vente
ganske roligt, til det rette Øjeblik kommer. Men det var der in-
gen, der vilde forstaa, og da allermindst de forbistrede Raad-
givere, som jeg havde at trækkes med. Aa, de Raadgivere, de
Raadgivere — dem har Fanden skabt! Havde jeg lyttet til deres
Dumheder, vilde vi endnu have haft Krig med Tyrkiet. Alting
skulde gaa i Galop, og Hastværk er som bekendt Lastværk. Se
nu Kamenskij, han stormede Rustschuk med 30,000 Mand, og
det var der ingen Kunst i, men jeg førte Felttoget heldigt til
Ende, og det kunde vist ikke enhver have gjort mig efter. Det
opnaar man sandelig ikke ved at løbe bus paa Fjenden, men dertil
hører Taalmodighedog Tid. Kamenskij erobrede Rustschuk med stort
Mandetab, men jeg satte mig i Besiddelse af alle de andre Fæst-
ninger uden at udgyde en eneste Blodsdraabe, og det endte da
ogsaa med, at Tyrken maatte neje sig. — Ja, og det vil gaa
Franskmanden paa lignende Vis!" tilføjede han med Overbevis-
ningens Styrke øg slog sig for Brystet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
