Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Krig og Fred
»Aa, det Asen, han hænger paa som en Burre og er ikke
fil at ryste af. Som De ser, er han degraderet for anden Gang,
og nu vil han gerne tjene sig op paa ny. Fyren har i Nat væ-
ret inde mellem de franske Forposter og mener selv, at han kan
bringe særdeles vigtige Efterretninger om Fjenden. Ja, han er
et stort Asen, men Mod mangler han ikke, det maa man lade
ham!"
Pierre tog sin Hat af, traadte et Par Skridt frem og bukkede
ærbødigt for Kutusov, men denne var saa optaget af Dologhov,
at han slet ikke bemærkede ham.
»Ja, jeg véd godt, at Deres Durchlauchtighed kan jage mig
bort paa Stedet, og i saa Fald skal jeg heller aldrig vove at
vise mig mere!"”sagde Dologhov, som stadig stod med Haan-
den til Huen.
»Vist saa! Vist saa!” brummede Kutusov i en søvnig Tone.
» Men jeg vover dog at tro, at mine Efterretninger muligvis
kunde være til nogen Nytte, og at Skæbnen har forundt mig at
gavne mit Fædreland, som jeg er villig til at ofre mit Liv for.”
»Vist saa! Vist saa!"
»Og hvis der trænges til en Mand, som ikke er bange for
sit Skind, saa beder jeg om, at man vil huske paa mig, Deres
Durchlauchtighed. Det kunde dog være, at man fik Brug for
mig!"
»Ja vist! Ja vist!" sagde Kutusov og gjorde Tegn til, at han
kunde gaa.
Saa snart Dologhov var traadt af, gik Pierre hen til Over-
generalen og bukkede dybt med Hatten i Haanden.
»Ej, ej, er De dér, Greve!" sagde Kutusov og nikkede ven-
ligt til ham. ,Naa, saa De har Lyst til at lugte Krudtet. Det er
ellers en behagelig Lugt, kan De tro. Men hvad siger Deres
Gemalinde til, at De saaledes uden Nytte udsætter Deres Liv?
Formeld hende min ærbødigste Kompliment, og glem ikke at
tilføje, at jeg er en af hendes ivrigste Beundrere. — Naa, far-
vel, farvel, Grev Besukhov! Det er en Selvfølge, at De er vel-
kommen i Hovedkvarteret.”
Medens Pierre var paa Tilbagevejen til Officererne, kom
Dologhov ganske uventet hen til ham og rakte ham Haanden.
»De véd ikke, hvor det glæder mig at træffe Dem her,
Greve!" sagde han i en hjertelig Tone. ,,Det bliver en alvorlig
Dag i Morgen — ingen af os kan vide, om han er levende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
