- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
83

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krig og Fred 83

endnu, naar Sol gaar ned — og jeg føler derfor Trang til at sige
Dem, at jeg beklager den Misforstaaelse, som har været imellem
os, og at jeg inderlig ønsker, at De vil glemme, hvad der er
foregaaet. Jeg beder Dem af et oprigtig Hjerte om at skænke
mig Deres Tilgivelse.”

Pierre saa’ smilende paa ham og vidste ikke rigtig, hvad han
skulde svare, og Dologhov, som læste i hans Ansigt, at alt Uven-
skab nu var glemt, omfavnede ham med Taarer i Øjnene og gik.

Boris havde imidlertid faaet Lejlighed til at gøre sin General
bekendt med Grev Besukhovs Ønske, og takket være hans An-
befaling fik Pierre en Indbydelse til at gøre General Bennigsen
Følge, naar denne red ud i Stillingen.

VII

Samme Aften laa Fyrst Andrej i sit Kvarter, en gammel,
faldefærdig Lade i Landsbyen Knjaskovo, og stirrede gennem et
Hul i Væggen ud paa de foranliggende Marker, op over hvilke
Røgen fra Soldaternes Kogesteder hævede sig i fantastiske Sno-
ninger, som bares videre af Vinden. Han havde givet sine Be-
falinger til Opbrudet den næste Morgen, og da Tjenesten saa-
ledes ikke lagde Beslag paa hans Tanker, dvælede disse ved det
blodige Slag, som forestod den følgende Dag. En Forudfølelse
om Døden greb ham med uimodstaaelig Magt. Han saa’ sig selv
saaret og døende paa Valpladsen og var allerede kommen saa
vidt, at Franskmændene slæbte af Sted med ham ved Arme og
Ben for at hive ham ned i den store Fællesgrav mellem Tusin-
der af døende og døde, da han pludselig hørte Stemmer uden-
for, som paa en brat Maade udrev ham af disse sørgelige Be-
tragtninger.

»Hvem er det?" raabte han, men inden han endnu havde
faaet Svar, traadte den skikkelige, rødnæsede Timokhin og Re-
gimentsadjudanten ind ad Døren. Fyrst Andrej rejste sig fra sit
Leje, hørte paa, hvad enhver af dem havde at forebringe, og
skulde netop til at affærdige dem, da han til sin Forbavselse
opdagede Pierres store Skikkelse, der kom til Syne i Døraab-
ningen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0785.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free