Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 125
sig for de uhyggelige Indtryk, Dagens rædselsfulde Begivenheder
havde efterladt i hans Sjæl, og han længtes efter at vende til-
bage til Hverdagslivets Trummerum. Han følte, at han først
vilde kunne gøre sig Rede for, hvad han i Dag havde oplevet,
naar han kom til Ro og ind under de sædvanlige fredelige Om-
givelser. Her kunde han ikke samle sine Tanker, thi skønt Gra-
naterne ikke længer hvislede hen over hans Hoved, hørte han
dog endnu stadig Kanonernes Torden og Geværildens Skratten,
der selv i Frastand fyldte ham med Uhygge. Hele Landevejen
var fuld af dødtrætte, forpinte Soldater, han saa’ Blod alle Vegne,
og Valpladsens Rædsler tyngede ham som en skrækkelig Mare.
Efter at Pierre havde vandret en Times Tid hen ad Lande-
vejen, der førte til Moshaisk, satte han sig paa Grøftekanten for
at tage sig et lille Pust. Tusmørket sænkede sig ned over Jorden,
og Kanonernes Drøn hørtes ikke mere. Han: støttede sit trætte
Hoved i Hænderne og sad længe saaledes og stirrede efter de
Skikkelser, der gled forbi ham i Mørket. Hvert Øjeblik havde
han Fornemmelsen af, at en Kanonkugle eller en Granat fløj lige
hen imod ham, og han får saa op med et Sæt, men satte sig straks
igen. Lidt efter sank han hen i en fuldstændig Døs, som vist-
nok vilde have vedvaret lige til Morgenstunden, hvis han ikke
henad Midnat var bleven vækket ved, at nogle Soldater lejrede
sig i Nærheden af ham. Folkene — de var tre i alt — skævede
først hen til ham og tændte derpaa noget Kvas, som de havde
slæbt sammen. Saa snart Ilden havde taget rigtig fat, satte de en
lille Soldaterkedel over det flammende Baal og fyldte den med
Gnallinger og Flæskestumper, som en af dem hentede op af sin
Brødpose. Lidt efter mærkede Pierre gennem den stramme, bi-
dende Røg en behagelig Stegelugt, der kildrede hans Næse og
fik hans Tænder til at løbe i Vand, og han rejste sig saa med et
Suk og kiggede ned i Gryden. Men Soldaterne, der sad omkring
Ilden og spiste, lod ham sukke og snakkede videre uden at tage
Notits af ham.
»Hvad er du for en Fisk? Og hvor kommer du fra?" spurgte
en af dem omsider, og Pierre begyndte saa at haabe paa, at de
vilde forbarme sig over ham og give ham lidt med.
»Jeg?”" svarede Pierre, der straks følte Nødvendigheden af
at stige saa langt ned i Samfundet som muligt for derved at kom-
me dem paa nært Hold. ,Jo, ser I, jeg er for Øjeblikket Korporal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
