Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Krig og Fred
i Militsen, men jeg véd ikke, hvor mine Folk er henne. De blev
borte for mig under Slaget."
»Det bliver ellers en slem Historie for dig!" sagde den ene
af dem, og de to andre rystede beklagende paa Hovedet.
»Naa, skal du ikke have lidt med af vores Slampamper ?"
spurgte han, der sad lige over for Pierre, og rakte ham sin Træ-
ske, som han først slikkede omhyggeligt med Tungen.
Pierre satte sig hen til Ilden og begyndte at spise af det fed-
tede Ruskomsnusk, der smagte ham aldeles storartet. Medens
han sad bøjet over Kedlen og guffede i sig, studerede de tre hans
Ansigt, der belystes af Flammernes urolige Skær.
»Hvor skal du egentlig hen, Landsmand?’" spurgte den ene af
dem efter en længere Pause.
»Til Moshaisk."
,Og til daglig er du vel en fin og fornem Herre? — Du ser
mig ud dertil!"
»Ja ..."” svarede Pierre tøvende.
»Og hvad hedder du?"
»Peter Kyrillovitsch."
»Naa ja, Peter Kyrillovitsch. Nu er Gryden tom, og saa er det
vist bedst, vi bryder op. Vi kan jo følges ad undervejs."
Soldaterne og Pierre vandrede saa videre i Bælgmørke, og
da de kom til det Sted, hvor Vejen begynder at gaa op ad Bakke
en halv Fjerdingvej fra Moshaisk, hørte de allerede Hanerne
gale inde i Byen. Pierre lagde slet ikke Mærke til, at han var
gaaet forbi det Herberg, hvor hans Kusk havde Ordre til at
vente ham med Vognen, og han vilde sikkert have spadseret lige
til Moshaisk, hvis han ikke et godt Stykke oppe i Hulvejen hav-
de mødt sin Rideknægt, der kom fra Byen, hvor han forgæves
havde ledt efter sin Herre.
»Aa, er det Dem, Hr. Greve!" raabte Rideknægten, som alle-
rede i Frastand kunde kende Pierre paa hans hvide Hat, der lyste
i Mørket. ,Jeg har ledt og ledt efter Dem, og jeg havde allerede
helt opgivet at træffe Dem i Live. Men hvorfor er De til Fods?
Og hvor vil De egentlig hen?"
»Ja, det maa du nok sige!" brummede Pierre og standsede,
og Soldaterne, der fulgtes med ham, gjorde det samme.
»Naa, det er nok en af dine Folk!" sagde den, der havde gi-
vet ham Skeen. ,Ja, saa behøver du jo ikke os mere. Farvel da;
og lykkelig Rejse!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
