Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IRA Krig og Fred
ad Landevejen, som fører til Rjæsan. De Regimenter, der mar-
scherede i Mørket, bevægede sig støt og roligt gennem Byen og
dens Forstæder, men dette var ingenlunde Tilfældet med de Af-
delinger, som ved Daggry nærmede sig Dorogomilov-Broen, thi
da disse saa’ den bølgende Menneskemængde, der som en mørk
Lavine rullede hen over det gyngende Brodække, og samtidig
mærkede Trykket af dem, som pressede paa bagfra, opstod der
en fuldstændig Panik mellem Folkene, og det gik endogsaa saa
vidt, at mange af dem vadede over Floden eller passerede den
i Baade. Men til Trods for denne Uorden og Forvirring var hele
Hæren Klokken ti Formiddag rykket gennem Byen, dækket af
Arrieregarden, der havde taget en foreløbig Opstilling foran
Floden, i selve Forstaden og dennes nærmeste Omgivelser,
Lidt før 10 holdt Napoleon til Hest paa Poklonnaja-Højderne
og saa” ud over Moskvå, der hævede sig op over Floden og
strakte sig vidt ud til begge Sider. Et Utal af forgyldte Kupler og
takkede Tinder med røde og grønne Tegl blinkede i Solen, og al
den brogede Farvepragt, der lyste ham i Møde, syntes at bringe
ham Budskab om, at der i denne By maatte herske et rigt og
blomstrende Liv.
,Naa, saa dér ligger den altsaa, denne asiatiske By med alle
dens utallige Kirker. Endelig skuer jeg dig da, Ruslands æld-
gamle Hovedstad! — Men det er sandelig ogsaa paa Tiden!"
tænkte han og steg af Hesten, hvorpaa han begyndte at studere
et Kort over Moskvå, som en af hans Adjudanter holdt udfoldet
foran ham.
»En Stad i Fjendens Vold er som en Kvinde, der har mistet
sin Ære!" sagde han halvhøjt, efter at han havde orienteret sig
tilstrækkeligt paa Kortet, og fra dette Synspunkt betragtede han
nu den skønne Eventyrby, der syntes at dukke op af Flodens
solbeskinnede Vande. Han var selv forunderlig bevæget ved
Tanken om, at det Ønske, han saa længe havde næret og be-
tragtet som næsten uopnaaeligt, omsider var gaaet i Opfyldelse.
»Ja, dér ligger den — denne stolte Storstad, og trygler om
Naade, thi den véd, at dens Skæbne er afhængig af mig. Og
hvad mon Kejser Alexander tænker i dette Øjeblik? Blot et
Ord, blot en Haandbevægelse — og Czarernes ældgamle Hoved-
stad vil være jævnet med Jorden. Men jeg vil skaane den, som
jeg altid har skaanet den overvundne, Min mægtige Haand ska!
kuldkaste Aarhundreders Barbari og Despoti, og fra Kremis æld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
