Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 153
gamle Mure — ja, det er vel Kreml, som højner sig hist henne —
vil jeg diktere Moskvås Indbyggere vise og retfærdige Love.
Jeg vil skænke dem Civilisationens Velsignelser, og Bojarerne
skal mindes den store Erobrers Navn med Kærlighed og Tak-
nemmelighed. Naar Adelens Deputation møder, vil jeg sige til
den, at jeg aldrig har ønsket denne Krig, at jeg agter og ærer
Kejser Alexander, og at jeg derfor er villig til at slutte Fred
straks, hvis man blot vil byde mig saadanne Vilkaar, at jeg og
de Folkeslag, jeg hersker over, nogenlunde kan tage imod dem.
— Naa, for Resten véd jeg, at Bojarernes Nærværelse vil sætte
mig i den rette Stemning, og at min Tale vil blive baade klar,
overbevisende og præget af den Storladenhed, der er et Sær-
kende for hele mit Væsen.”
»Hent Bøojarerne!" sagde han, idet han vendte sig om mod
sit Følge med en bydende Gestus, og i samme Nu jagede en
General fulgt af en glimrende Stab af Sted i Karriere.
Der gik to Timer. Napoleon spiste Frokost og begav sig der-
paa tilbage til sit Udkigspunkt for at vente paa Deputationens
Ankomst. Han havde nu sin Tale fuldt færdig i Hovedet, og han
var sikker paa, at den vilde virke i høj Grad imponerende. Men
Kejseren vilde ikke alene indgyde Ærefrygt, han var ogsaa
stærkt opsat paa at vinde Befolkningen, og han havde derfor
allerede i Tankerne truffet Bestemmelse om, paa hvilke Dage
han vilde holde sine pragtfulde Fester i Czarernes Palads. Han
saa” i Åanden russiske Bojarer og franske Hofsinder, søm under
holdt hinanden livligt i Kremls forgyldte Sale. Og hans Tanker
førte ham videre, Han vilde udnævne en ny Guvernør, som til fulde
forstod Befolkningens Interesser, og det var hans faste Bestem-
melse at betænke alle Byens vældædige Stiftelser med rige
Pengegaver. Thi Lands Skik maa man følge! I Ægypten havde
han indhyllet sig i en Burnus og hørt paa Imamernes Bønner, og
her i Moskvå vilde han paa Czarernes Vis strø Guld ud til alle
Sider.
Medens han anstillede disse Betragtninger, begyndte der at
opstaa en vis Uro i de bageste Rækker af hans Følge, og det
endte med, at Marskaller og Generaler hviskede til hinanden
med bekymrede Ansigter. Sagen var den, at de, som havde faaet
det Hverv at hente Deputationen, var vendt tilbage med den
skæbnesvangre Efterretning, at Byen næsten stod tom, da de
fleste af Indbyggerne havde forladt den. Situationen var yderst
Leo Tolstoy: Krig og Fred. III 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
