Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Krig og Fred
Ønske, at Indbyggerne i store Mængder forlod Byen, og det var
kun efter store Anstrengelser, at det lykkedes hans Omgivelser
at faa ham overtalt til at lade Retsarkiverne bringe i Sikkerhed,
fhi han følte, at disse Tegn paa Tilstandens Usikkerhed vilde
modvirke hans energiske Bestræbelser for at vække Indbygger-
nes patriotiske Fanatisme og Tillid til Situationen.
Da Uvejrsskyerne omsider trak saa stærkt op over Byen, at
alle Rostoptschins Trusler mod Franskmændene nærmest maatte
tages fra den komiske Side, saa meget mere som største Delen
af de Indbyggere, hvis Patriotisme han havde opflammet, rendte
bort fra Byen i Huj og Hast, stod det klart for enhver, at den
Rolle, han havde valgt, var fuldstændig meningsløs. Han følte
sig pludselig latterlig og forladt af alle, og Bevidstheden om, at
han selv var Skyld heri, gjorde hans Bitterhed endnu større, Alle
de kostbare Sager, som tilhørte Staten, og som han burde have
ladet bringe i Sikkerhed, var endnu i Byen og vilde altsaa nu fal-
de i Fjendens Hænder. ,Og hvem er Skyld derir Hvem har
ladet det komme saa vidt?" spurgte han atter og atter sig selv,
medens han sad med Kutusovs Billet i Haanden. — ,Jeg selv-
følgelig ikke! Havde Hæren blot villet modtage min Hjælp, skul-
de jeg nok have faaet alle Indbyggerne med mig. Men nu er der
intet at gøre. — Aa, de Skurke! De Forrædere!’’ sagde han
halvhøjt uden selv at vide, mod hvem han rettede disse Skælds-
ord, som kun fremkom, fordi han følte Trang til at give sin
Harme og Ærgrelse Luft.
Han tilbragte hele denne Nat med at besvare de Forespørg-
sler, der indløb fra de forskelligste Sider, og alle hans Svar
røbede tydeligt, at han nu brød sig Pokker om det hele. Han an-
tydede ogsaa flere Gange, at en anden — hvem det var, oplyste
han ikke — havde ødelagt det Værk, han med saa megen Møje
havde opført, og at denne anden maatte bære Ansvaret for de
Ulykker, der nu kom over Byen.
»Aa, sig til det Vrøvlehoved, at han kan blive her og passe
paa sine Arkiver!" brummede han som Svar paa en Forespørgsel,
hans Adjudant bragte ham fra Overformynderen. — ,Og Brand-
majoren, det Fæ, véd altsaa heller ikke, hvad han skal gøre. —
Herregud, han har jo dog Heste nok! Lad ham og hans Folk køre
Fanden i Vold med alle Sprøjterne, for der er vel ingen Grund
til at forære Franskmændene dem,"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
