Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 157
»Og Inspektøren for Sindssygeanstalten er ogsaa i Tvivl om,
hvorledes han skal forholde sig."
»Naa, saa det er han! — Aa, lad ham slippe de gale løs, saa
faar vi da lidt mere Liv i Gaderne. Sætter vi forrykte Mennesker
til at kommandere vore Hære, er der vel ingen Grund til at
hølde deres Kammerater indespærrede!"
Lidt efter mødte Tugthusinspektøren personlig for at spørge
om, hvad han skulde gøre med alle Fangerne.
»Hvad behager!" skreg Rostoptschin ham lige ind i Ansigtet.
»Tror du da, at jeg, som ikke raader over en eneste Soldat, kan
skaffe dig et Par Batailloner til at eskortere dem ud af Byen? —
Nej, slip dem løs alle som én!"
»Men der er ogsaa politiske Forbrydere imellem dem, Deres
Excellence," indvendte Inspektøren i en frygtsom Tone. ,,Der er
baade Mjeschkov og Vereschtschagin, og ..."
»Vereschtschagin! Hvad, er han ikke hængt endnu?" raabte
Rostoptschin rasende. ,,Lad ham øjeblikkelig blive ført hen til
mig!"
XIV
Ud paa Morgenstunden slap Guvernøren endelig for videre
Forespørgsler, thi alle de, der paa nogen Maade kunde slippe
bort, havde paa dette Tidspunkt forladt Byen, og de, som var
nødt til at blive, fandt det overflødigt at henvende sig til ham,
men føretrak at hjælpe sig selv. Rostoptschin havde givet Ordre
til, at der skulde spændes for, og sad nu mørk, tavs og med kors-
lagte Arme, ventende paa, at Vognen skulde køre frem. Han
følte i dette Øjeblik ret, at det var forbi med hans Vælde, og dette
irriterede ham i allerhøjeste Grad.
Medens han sad her fordybet i sine dystre Tanker, traadte
hans Adjudant og Politimesteren ind i Stuen. Den sidste nærmede
sig ærbødigt og meldte, at hele Gaarden var fuld af Mennesker,
som raabte og skreg paa at faa Guvernøren i Tale.
Rostoptschin gik straks ind i sin Dagligstue og nærmede sig
AÅltandøren, men i samme Nu, som han havde lagt Haanden paa
Grebet, betænkte han sig og traadte hen til det gitrede Karnap-
vindue, hvorfra han, selv uset, kunde iagttage Mængden nede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
