Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Krig og Fred
Gaarden. Han saa’ ikke saa faa uhyggelige og truende Skik-
kelser, og han bed særlig Mærke i en høj, fanatisk udseende Fyr,
der stod i forreste Række og høldt Taler til de nærmeste. For-
samlingen var øjensynlig stærkt ophidset, og en dump Mumlen,
der trængte gennem de lukkede Vinduer, bragte Varsel om et
nær forestaaende Uvejr.
»Naa, er der saa spændt for?’’ spurgte han og trak sig lidt
bort fra Vinduet.
»Ja, Deres Excellence. Vognen holder nedenfor!" svarede
Adjudanten.
»Hvad Pokker vil disse Mennesker mig egentlig? — Jeg be-
griber det ikke!" sagde Rostoptschin og saa” mørkt hen paa Po-
litimesteren.
»Ja, de siger, at de har ventet i Timevis paa, at Deres Excel-
lence skulde føre dem mod Fjenden, og de snakker om, at Byen
er forraadt og solgt til Franskmændene. De allerfleste af dem er
fulde, og det var kun med Nød og næppe, at jeg slap fra dem.
Hvis Deres Excellence vil følge mit Raad, saa ….."
»Aa, rejs Pokker i Vold!" Jeg véd nok selv, hvad jeg har at
gøre!" skreg Rostoptschin i en forbitret Tone og gik atter hen til
Vinduet. ,,Ja, saa vidt er det altsaa kommet med Rusland! Og
saaledes behandler de mig!" tænkte han yderst forbitret over,
at han ikke kunde hitte ud af, hvem han skulde give Skylden for
det hele. ,,Se, dernede staar Pøbelen, Samfundets Bærme, som
takket være de andres Dumheder nu vover at sætte sig op imod
mig. — Hør, hvor de raser, disse gale Mennesker! De forlanger
naturligvis et Offer!" sagde han til sig selv, medens hans Øjne
dvælede ved den høje, unge Fyr, som endnu stadig gestikulerede
heftigt med Armene, og i det samme gik det pludseligt op for
ham, at han ogsaa selv ønskede et Offer, som han kunde lade sin
Vrede gaa ud over.
»Er der spændt for?’’" spurgte han atter Adjudanten.
»Ja, Deres Excellence, Vognen holder nedenfor! — Men hvil-
ken Bestemmelse skal der tages med Vereschtschagin? Han op-
holder sig i Forstuen under Bevogtning af Dragonerne."
I samme Nu som Adjudanten sagde disse Ord, gav det et
Sæt i Guvernøren, der skyndte sig hen til Glasdøren og traadte
ud paa Altanen med faste og energiske Skridt. Saa snart han
viste sig, blev der stille i Forsamlingen, og alle fik travlt med at
blotte Hovedet og se op efter ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>