Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 159 |
»Goddag, Børn!" sagde Rostoptschin med høj og lydelig fi
Røst. ,Tak fordi I er mødt! Om et Øjeblik skal jeg være nede hos HH
eder, og saa skal vi holde Afregning med en Slyngel, som jeg ||
agter at overgive i eders Hænder. Denne Skurk bør lide sin vel- |
fortjente Straf, thi han bærer Hovedskylden for, at Moskvå fal- fi
der i Fjendens Hænder!"
»Ja, der ser du, han klarer det nok! — Saa har han dog faaet
fat i Gavtyven! — Men du mente jø, at han ikke vilde kunne
smøre Franskmændene? — Nej, ham kan vi stole paa!" lød det
fra forskellige Sider, og alle disse Udraab viste tydeligt, at Til-
liden til Rostoptschin nu atter var vendt tilbage.
Et Øjeblik efter marscherede en halv Snes Dragoner under
Kommando af en Officer ind i Gaarden, og samtidig traadte Ro-
stoptschin ud paa Husets store Stentrappe, hvorfra han kunde
overse hele Forsamlingen.
»Hvor er Fangen?" spurgte han, medens hans Øjne gled hen
til Soldaterne, og i samme Nu opdagede han Delinkventen, der
gik inde i Kommandoet og førtes af to Dragoner. Det var en ung,
tyndhalset Mand med tætraget Hoved og iført en blaa, laset
Ræveskinds Pels, der flagrede løst om ham. Den stakkels Fyr
var dødbleg af Skræk, og hans magre Ben tyngedes i den Grad
af Lænkerne, at han havde ondt ved at slæbe sig frem.
»Herhen med ham!" raabte Rostoptschin og pegede paa det
nederste Trin af Stentrappen.
Den unge Mand, hvis Lænker raslede for hvert Skridt han
gjorde, kravlede med stort Besvær op paa Stenflisen og stillede
sig hen foran Guvernøren. Under hele denne Scene forholdt
Mængden sig fuldstændig passiv, og man hørte kun nogle kvalte
Skrig fra de bageste Rækker, hvor Folk pressede stærkt paa for
at faa lidt af Fangen at se.
»Børn!" sagde Rostoptschin med høj og gennemtrængende
Røst, efter at han i nogen Tid havde frydet sig ved Synet af sit (I
Offer. ,Den Mand, I ser her, er Vereschtschagin! Det er ham, Ni
der er Skyld i Moskvås Ulykke!" AR
Denanklagede, som hidtil havde staaet og set ned mød Jorden, gt
løftede sit udtærede Ansigt, da Greven begyndte at tale, og saa" dia
sin strenge Dommer ind i Øjnene. Han var nu ikke bleg længer,
men blussende rød, og Aarerne paa hans tynde Hals traadte frem
som blaalige Striber. ;
Saa snart Røostoptschin havde talt, vendte Vereschtschagin Fr
v Re
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
