Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Krig og Fred
sig halvt om mod Mængden, der slugte ham med Øjnene, og ret
som om han følte sig opmuntret og trøstet af det Udtryk, han
læste i alle de Ansigter, der stirrede ham i Møde, fortrak han sit
Fjæs til et sørgmodigt Smil og sænkede atter Hovedet.
»Han har førraadt sin Kejser øg sit Fædreland, solgt sig til
Bonaparte og vanæret sit ærlige russiske Navn!" vedblev Ro-
stoptschin med høj og skinger Røst. — ,Det er hans Skyld, at
Moskvå falder i Fjendens Hænder. Døm ham, Børn! Jeg over-
lader ham til eder!"
Mængden, der stadig forholdt sig tavs, pressede mere og mere
paa, og der opstod saa stærk en Trængsel, at det næsten var
umuligt at trække Vejret inde i Midten af denne tæt sammen-
stuvede Menneskemasse. De forreste, som kunde høre og se alt
hvad der foregik, stirrede med store, forskrækkede Øjne paa
Vereschtschagin og satte samtidig Ryggen haardt imod dem, der
vilde trænge sig frem og bryde igennem.
»Dræb ham! Lad Forræderen dø’ — Hug ham ned! Jeg be-
faler det!" skreg Rostoptschin, og såa snart Mængden hørte hans
forbitrede Røst — thi Ordene kunde den ikke skelne — lød
der en dump Knurren fra alle Sider. Der opstod et stærkt Røre
i Forsamlingen, og samtidig blev der presset saa voldsomt paa
bagfra, at de forreste Rækker maatte give efter for Trykket.
»Greve!’’ sagde Vereschtschagin, efter at der var indtraadt
lidt Tavshed. ,,Husk, at der er en Gud til, som skal dømme os
begge ...”"
»Hug ham ned! Jeg befaler det!" skreg Rostoptschin, der var
bleg af Raseri.
»Sablen ud!" kommanderede Officeren og trak selv sit Værge.
Der gik en bølgende Bevægelse gennem Mængden, alle
brød paa, og under et stadigt voksende Pres blev de forreste
trængt helt hen til Huset og Stentrappen. Den høje unge Mand
var ogsaa bleven revet med af Strømmen og stod nu ved Siden af
Veresehtschagin. Han var i dette Øjeblik fæl at se paa.
»Hug ham ned!" kommanderede Officeren med hæs Stemme
til sine Dragoner, og en af disse slog saa Vereschtschagin i Ho-
vedet med Fladen af sin Klinge.
Den ulykkelige vaklede og saa” sig forvildet om i den Kreds
af forbavsede og rædselsslagne Ansigter, der omgav ham, men
da han et Øjebik efter kom til sig selv, skreg han af Smerte, og
.dette Skrig afgjorde hans Skæbne. Den Rest af menneskelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
