Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 161
Følelse, der endnu holdt Mængden i Tømme, forsvåndt plidse-
lig, og Forbrydelsen, som allerede var godt i Gang, blev nu fuld-
byrdet. Et rasende Hyl, der kom samtidig fra mange Hundrede
Struber, kvalte det sidste Spor af Medlidenhed, og som en fraa-
dende Bølge rullede Mængdens Raseri hen over Vereschtschagin
og opslugte ham. Dragonen, som for lidt siden havde slaaet ham
i Hovedet, løftede atter sin Pallask, men da Stakkelen saa” dette,
skærmede han sit Ansigt med Hænderne og styrtede sig hoved-
kulds ind mod de nærmeste. Den høje unge Fyr, som fik et Stød
lige i Hjertekulen, borede sine Fingre ind i hans tynde Hals,
brølede som et vildt Dyr og faldt til Jorden sammen med sit Of-
fer. Medens de laa her og brødes, kastede de nærmeste sig over
dem med vanvittige Hyl og slog løs baade paa Vereschtschagin
og hans Modstander. Dragonerne styrtede til for at redde deres
betrængte Forbundsfælle, men da de omsider fik ham halet frem,
var han saa grundig mishandlet, at han nærmest lignede et ilde
tilredt Lig. De rasende Mennesker, der omgav Vereschtschagin,
gjorde alt muligt for at faa Livet af deres Offer, men det varede
dog længe endnu, inden de fik ham slaaet helt ihjel, thi de bag-
ved værende trængte saa stærkt paa fra alle Sider, at hans Bød-
ler hverken kunde bruge deres Arme eller Ben.
»Kom med en Økse, saa smadrer vi Hovedet paa ham! —
Tramp paa ham, det Bæst! — Den usle Forræder! Den Tyve-
knægt! — Hvad, er der Liv i ham endnu? — Pin ham, den
Slyngel, det har han rigtig godt afi — Saa, nu hjælper det!
Hug ham endnu en Gang med Øksen!" lød det inde mellem
dem, der mishandlede den ulykkelige.
Først da han ingen Modstand gjorde mere, og hans Skrig af-
løstes af en hæs, langtrukken Rallen, blev der lidt Plads om det
blodige, lemlæstede Legeme. De, som havde været med til at
myrde ham, skjulte sig inde i Hoben, og andre, der for lidt siden
havde raabt paa, at Retfærdigheden skulde ske Fyldest, trængte
sig frem og betragtede med Rædsel det skrækkeligt mishandlede
Lig.
En tjenstivrig Politimand, som fandt det upassende, at et
hæsligt Kadaver skulde ligge og raadne i Hans Excellences
Gaard, befalede, at Liget øjeblikkelig skulde smides ud paa Ga-
den, og to af Dragonerne tog saa fat ved Benene og trak af med
det i Løb. Det blodige, tilsølede Hoved, der næsten var skilt fra
Kroppen, hoppede hen øver Stenbroen paa saa uhyggelig en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
