Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Krig og Fred
Maade, at de fleste vendte sig bort for at undgaa dette rædsom-
me Syn.
I samme Øjeblik som Pøbelen styrtede sig over Verescht-
schagin, blev Rostoptschin dødbleg og skyndte sig ind i Huset.
Han ilede først gennem den lange Korridor, men da han naaede
Vestibulen, svigtede Kræfterne ham i den Grad, at han maatte
støtte sig til en af Søjlerne. Her stod han fuldstændig lammet af
Rædsel, indtil en af hans Tjenere, der tilfældigvis kom til Stede,
tog ham under Armen og førte ham ned i hans Vogn. Grev Ro-
stoptschin krøb i en Fart ind i Kareten, men ogsaa her kunde han
høre dem rase og larme inde i Gaarden, og han bød derfor Ku-
sken at køre til, alt hvad Remmer og Tøj kunde holde. Vognen
fjernede sig raslende og buldrende hen over Stenbroen, og saa
snart den var kommet saa langt bort, at han ikke mere kunde
høre Pøbelens Raab og Skrig, begyndte han at ærgre sig over,
at han ikke havde kunnet skjule sin Rædsel for Tjeneren og Ku-
sken, ,Hvør en saadan oprørsk Pøbelhob dog er ubehagelig og
modbydelig!" sagde han til sig selv. ,Ja, de er virkelig slemme,
den Slags Mennesker, thi ligesom Ulvene faar de ikke Ro paa
sig, før deres Mordlyst er tilfredsstillet!" Men i det samme min-
dedes han Vereschtschagins truende Ord, og det løb ham da
koldt ned ad Ryggen, skønt han Gang efter Gang forsikrede sig
selv, at Forræderen kun havde lidt sin fortjente Straf.
Da han kom hjem til sit Landsted, forefandt han førskel-
lige Breve, som han straks besvarede, og denne Beskæftigelse
lagde saa stærkt Beslag paa hans Tanker, at han fuldstændig
glemte sin Uro og Ængstelse. Saa snart han havde besørget sin
Korrespondance, satte han sig atter i Vognen og kørte nu til
Jausa ") Broen, hvor Kutusov efter Forlydende opholdt sig med
sin Stab. Paa Vejen derhen gennemgik han i Tankerne alle de
Bebrejdelser, han vilde gøre Overgeneralen, og de var baade
mange og vægtige. Han vilde ikke lægge Fingrene imellem, men
sige ham lige op i Øjnene, hvem der var Skyld i Ruslands Ulyk-
ker og Moskvås Prisgivelse til Fjenden. Medens han hengav
sig til disse behagelige Betragtninger, opdagede han pludselig
midt ude paa en stor, øde Mark i Nærheden af Galehuset en hel
Del hvidklædte Skikkelser, der dansede rundt, hylende i vilden
Sky. Baade Kusken og de to Dragoner, som ledsagede Vognen,
>) En Biflod til Moskvå-Floden; den begrænser til Dels Byen mod Øst. O. Å,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
