Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 163
saa” med en Blanding af Skræk og Nysgerrighed hen efter de
vanvittiges mærkelige Krumspring, men de var dog især op-
tagne af et uhyggeligt, spøgelseagtigt Væsen, som kom løbende
hen mod Landevejen og gjorde Tegn til, at Vognen skulde
standse, Hans lange, tynde Ben dinglede frem og tilbage under
ham, og hans gule, udtærede Ansigt, der var indrammet af et
stort, busket Skæg, havde et fuldstændig dyrisk Udtryk.
»Holdt! — Vil I gøre Holdt, og det øjeblikkelig!" skreg han
med skingrende Røst, og samtidig fæstede hans vidt opspilede
Øjne sig truende paa Rostoptschin. ,Tre Gange er jeg bleven
korsfæstet," brægede han, medens han løb ved Siden af Vognen,
»og tre Gange er jeg opstanden! De har stenet mig og lagt mig
paa Korset ... men jeg skal atter opstaa ... atter opstaa fra de
døde! Tre Gange skal Guds Rige styrte sammen ..: hører I det!
. men tre Gange skal jeg genoprette det!"
»Kør"”til! Kør til!’’ raabte Guvernøren dødbleg og skælvende
til Kusken, og Vognen rullede saa hen ad Landevejen langt hur-
tigere, end den gale kunde løbe, men endnu længe efter hørte
Rostoptschin hans vanvittige Skrig, og samtidig viste Verescht-
schagins rædselsslagne Ansigt sig for ham som en truende Mare.
Han følte nu, at Tiden aldrig vilde kunne udslette dette blodige
Minde, og at den onde Gernings Forbandelse allerede svævede
over hans Hoved. Det forekom ham, at han hørte sine egne Ord :
»Hug ham ned, jeg befaler det!" og at han saa’ baade Dragonens
rasende Ansigt, da denne løftede sin Pallask, og Vereschtschagins
bønlige og bebrejdende Blik. ,,Ja, men jeg kunde jo ikke andet!"
sagde han saa til sig selv. ,Det var Pøbelen, der fordrede dette
Offer, og desuden krævede Retfærdigheden, at Forræderen fik sin
fortjente Straf."
Da han kom til Jausa, var Tropperne endnu i Færd med at
marschere over Broen, og Kutusov, der saa” mørk og nedslaaet
ud, sad paa en Bænk foran Brovægterens Hus og tegnede med
sin Støk i Sandet. Rostoptschin sprang ud af sin Vogn og sagde
til Overgeneralen i en irriteret Tone, at han stillede sig. til Raa-
dighed for Hæren, da han nu intet mere havde at gøre i Moskvå,
som om faa Timer vilde falde i Fjendens Hænder. ,,Men det
vilde rigtignok have set helt anderledes ud,” tilføjede han vredt,
»hvis Deres højfyrstelige Naade i rette Tid havde ladet mig vide,
at Byen skulde overgives uden Sværdslag.”
»Ja, men jeg agter heller ikke at overgive Moskvå uden
is HØ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
