Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 1/7
og efter at han havde ligget lidt og stirret ud for sig, spurgte han
til Timokhin.
»Jeg er her, Deres Excellence!" svarede den rødnæsede
Major, som krøb hen til ham paa alle fire, da hans ene Fod var
saa beskadiget, at han ikke kunde støtte paa den.
»Naa, hvordan gaar det med Saaret, min Ven?" spurgte
Fyrst Andrej i en deltagende Tone.
»Aa, det er kun en Ubetydelighed. Men hvorledes har Deres
Excellence det?”
»Tak — det gåar nogenlunde!"
Lægen gik nu hen og undersøgte Fyrst Andrejs Saar, men
han gjorde det med bortvendt Ansigt, da han ikke kunde ud-
holde den kvælende Stank, som opsteg derfra. Efter at det store,
gabende Hul var udvadsket, blev Forbindingen fornyet, men dette
tog saa stærkt paa den saarede, at han atter tabte Bevidstheden
og begyndte at fantasere.
»Du store Gud, at nogen kan udholde saa skrækkelige Smer-
ter!" sagde Lægen, da Kammertjeneren rakte ham et Vandfad,
hvori han dyppede sine blodige Fingre.
Henad Midnat kom Fyrst Andrej atter til sig selv. Alle de
andre var nu gaaede til Ro og sov tilsyneladende fredeligt. Men
ellers var der Liv og Lystighed nok i Stuen, thi Faarekyllingerne
sang og peb for Kakerlakkerne, der boltrede sig paa Gulvet og
Væggene, og en stor Spyflue, som hvert Øjeblik bumsede mod
hans Hovedpude og derpaa fløj summende lige forbi Lyset, førte
Legen an. Medens han laa og stirrede ud i det halvmørke Rum,
dansede Tanker og Forestillinger af enhver Art rundt i Hovedet
paa ham og afløste hinanden med en utrolig Hastighed. Men
Natascha var stadig den røde Traad i disse, og hendes Billede
viste sig atter og atter for ham, vækkende Ønsket om, at han
maatte faa hende at se blot en eneste Gang endnu i sit Liv. ,,Blot
en eneste Gang!" tænkte han, og i det samme saa” han en hvid
Skikkelse henne i Døren. Det var hendes Øjne, der lyste ham i
Møde, og Ansigtet var ogsaa hendes, men det var dødblegt. ,,Aa,
hvor det dog er utaaleligt med alle disse Syner!’’ sagde han til
sig selv og søgte at bortjage det Billede, som kun hans Indbild-
ningskraft havde skabt. Men det lykkedes ham ikke, og han hav-
de endogsaa en bestemt Fornemmelse af, at det blege Ansigt fik
Liv og kom nærmere. Han gjorde en Kraftanstrengelse for at
rejse sig, men i det samme sortnede det for hans Øjne, og han
12t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
