Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 Krig og Fred
faldt saa atter i en dyb Afmagt. Da han vaagnede til Bevidsthed,
laa Natascha — hende, han havde længtes saa inderligt efter, og
som han nu elskede med en Kærlighed, der intet jordisk havde
ved sig, paa Knæ foran hans Seng. Han forstod nu, at det virke-
lig var hende selv og ikke et skuffende Billede, og han tænkte
ikke med en Tanke paa, hvorledes hun var kommen herhen,
men glædede sig kun over, at hun var her. Hun rørte sig ikke,
men saa” paa ham med kærlige, taarefyldte Øjne, og kun de svagt
sitrende Læber forraadte hendes Sindsbevægelse.
Fyrst Andrej udstødte et Lettelsens Suk, smilede, øg strakte
Haanden ud imod hende.
»Er det dig?" sagde han sagte. ,,Hvilken Lykke at se dig
Natascha bøjede sig ned over hans Haand og berørte den
med sine Læber.
»Tilgiv mig!" hviskede hun og løftede sit Hoved. ,Tilgiv
mig!"
»Jeg elsker dig!"
»Tilgiv mig!" hviskede hun endnu sagtere og bøjede sig atter
ned over hans Haand.
»Jeg elsker dig højere end nogen Sinde før!" sagde han og
løftede hendes Ansigt, saa at han kunde se ind i hendes taare-
fyldte Øjne, der søgte hans med et ømt og lyksaligt Udtryk. Hun
var i dette Øjeblik saa bleg og betaget af Sindsbevægelse, at
hun nærmest maatte kaldes styg, men han fandt hende vidunder-
lig, thi han saa” kun hendes dybe, straalende Øjne.
Den ene af de to, der laa paa Gulvet — det var Kammer-
tjeneren — vaagnede nu og ruskede i Lægen, som sov i Halmen
ved Siden af ham. Timokhin, der havde set og hørt alt, gemte
sig derimod under sit Tæppe, saa godt han kunde, baade af Blu-
færdighed, og fordi han nødig vilde genere ved sin Nærværelse.
»Men hvad er dog det!’’ sagde Lægen, der rejste sig halvt op
og støttede sig paa Albuen. ,Hvor tør De vove at forstyrre Pa-
tientens Nattero? Maa jeg bede Dem om at gaa — og det øje-
blikkelig!" Natascha rejste sig straks og gled med lydløse Skridt
ud af Stuen... Hun ilede over Gaden og naaede hen til sin egen
Hytte, men saa snart hun var kommen inden for Døren, over-
vældede Bevægelsen hende i den Grad, at hun sank hulkende
om paa sit Leje.
Fra nu af tilbragte Natascha hvert kortere eller længere Op-
hold under Rejsen hos Fyrst Andrej. Hun plejede ham om Dagen
pet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
