Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 203
stør Brandtomt, og inde mellem de rygende Ruiner knejsede der
en Skov af hældende Skorstene, som havde trodset Ildens Magt.
Hist og her ragede der en Kirke op over Murstensdyngerne, og
i det fjerne lyste Kreml med sine gyldne Spir og Taarne. I For-
grunden kastede Jomfru-Klosterets lueforgyldte Kupler Blink til
alle Sider, og ud fra Glamhullerne lød Bedeklokkens Malmrøst,
som mindede Pierre om, at det i Dag var Søndag og Jomfru
Marias Ihukommelsesfest. Men i denne Morgenstund kaldte Klok-
kerne forgæves, thi de faa af Byens Indbyggere, som ikke var
flygtede, holdt sig skjult inde mellem Ruinerne af Frygt for de
franske Soldater.
Pierre øg de andre blev ført hen til et stort, hvidt Hus i
Nærheden af Klosteret. Her plejede Fyrst Schtscherbatov at resi-
dere, naar han opholdt sig i Byen, men nu var han bleven afløst
af Marskal Davoust, som, efter hvad Pierre erfarede gennem
Folkenes Samtale, havde opslaaet sit Kvarter i hele den nederste
Etage af Bygningen.
Fangerne, som hver fik en Soldat til Ledsager, blev indladt i
Huset én for én, og Pierre var den sjette i Rækken. Han van-
drede gennem et glasdækket Galeri og blev efter et kort Ophold
i en Forstue ført ind i et stort, men lavt Værelse. I den ene Ende
af dette sad Davoust med Briller paa Næsen og stærkt beskæf-
tiget med at studere i et Papir, som laa foran ham paa Bordet.
»Hvad hedder De?" spurgte han kort og uden at se op.
Pierre var i den Grad betaget af at staa foran Davoust, om
hvis Grusomhed han saa ofte havde. hørt berette, at han ikke var
i Stand til at sige et Ord, og det, skønt han godt vidste, at hvert
Øjebliks Tøven kunde koste ham Livet. Efter at Davoust i nogen
Tid havde ventet paa Svar, løftede han Hovedet, skød Brillerne
op og saa" stift paa ham med rynkede Bryn.
»Jeg kender denne Mand!’’ sagde han i en barsk Tone til en
Officer, som sad ved Siden af ham.
»Nej, Hr. General, det er umuligt!" forsikrede Pierre, som
blev dødbleg af Rædsel. Jeg har aldrig før været i Deres Nær-
hed!"
»Det er en russisk Spion!" erklærede Davoust, som atter
henvendte sig til Offieeren.
»Nej, Deres Højhed,” sagde Pierre, som nu pludselig kom i
Tanker om, at hans strenge Dommer har Hertugtitlen, ,jeg er
Officer af Militsen og har ikke sat min Fod uden for Moskvå.’"
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
