Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 Krig og Fred
»Hvad hedder De?" spurgte Marskallen og saa” mistroisk
paa ham.
»Besukhov!’"
,»Og hvad garanterer mig for, at De ikke lyver?"
»Aa, Deres Højhed, hvor kan De dog tro det?’" sagde Pierre
i en bønfaldende Tone.
Davoust løftede Øjnene og saa’ gennemtrængende paa Pierre,
som sendte ham et saa bønfaldende Blik, at der pludselig tændtes
en Gnist af menneskelig Følelse i Jernmandens Bryst. Det gik
op for ham, at Pierre var et Menneske ligesom han selv og
ikke et Nummer, som han uden videre kunde lade skyde.
»Men hvordan vil De bevise mig Rigtigheden af Deres Ord ?"
spurgte han efter en lille Pause.
Pierre gjorde nu nærmere Rede for, hvem han var, og hvor
han hørte hjemme, og forsikrede, at hans Tjenerskab, som endnu
opholdt sig i Byen, vilde kunne bevidne Sandheden af hans Ord.
Medens han stod her og kæmpede for sit Liv, kom der en
Adjudant ind og overbragte Davoust en Melding, som lod til at
glæde denne i allerhøjeste Grad. Marskallen, der nu fuldstæn-
dig syntes at have glemt Pierres Eksistens, knappede sin Frakke
og rejste sig for at gaa, og da Adjudanten mindede ham om
Fangens Nærværelse, gav han i en kort Tone Ordre til, at Delin-
kventen skulde føres bort.
Pierre fulgte sin Bevogter, men han havde ikke Begreb om,
hvorhen han gik. Han saa’ intet, hørte intet og vidste knap af
sig selv at sige. Det forekom ham utvivlsomt, at han skulde
dø, men han kunde ikke fatte eller forstaa, hvem der egentlig
havde dømt ham til Døden. Det kunde ikke være Generalen, der
havde forhørt ham for fire Dage siden, thi denne vidste jo intet
om ham og anede ikke engang, hvad han hed, og det kunde heller
ikke være Davoust, som efter Udtrykket i hans Øje at dømme
pludselig var bleven tilgængelig for menneskelige Følelser. Men
hvem var det da, som vilde ekspedere ham, der var saa fuld af
Erindringer, Forhaabninger, gode Forsæt og dybsindige Tanker,
over i den anden Verden? — ,Ja, hvem er det?” spurgte han
atter og atter sig selv, og han kom saa endelig til det Resultat,
at det ikke var nogen enkelt, men et mærkeligt Sammentræf af
mange forskellige Omstændigheder, der saaledes uden videre
udslettede ham af de levendes Tal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
