Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Krig og Fred
»Hør, hvad var det egentlig for en Bøn?" spurgte Pierre.
,»Hvad siger du?" hviskede Plato med søvndrukken Røst. —
»Jo, den beder jeg hver Aften, og den er rigtig god for Resten. —
Beder du da ikke, inden du lægger dig til Hvile?"
»Jo, vel gør jeg det. Men hvad var det, du snakkede om Frola
og Laura?"
»Aa, det er jo Dyrenes Beskyttere, og du véd da vel nok, åt
man ikke skal glemme de umælende. — Nej, se mig til den
Skælm, han vil nok gerne have Husly og Varme," sagde han og
klappede Hunden, der lagde sig ved hans Fødder. Og derpaa
vendte han sig om paa Siden og sov øjeblikkelig som en Sten.
Det varede endnu længe, inden Pierre faldt i Søvn. Han laa
og stirrede ud i Mørket, medens han lyttede til Platos regelmæs-
sige Snorken, og han følte da, at Tvivlen atter forlod hans Sjæl,
og at Troen paa ny holdt sit Indtog i denne og det med større
Styrke end nogen Sinde før.
XI
Pierre tilbragte hele fire Uger i denne Brædehytte sammen
med tredive andre Fanger, men skønt han i denne lange Tid dag-
lig kom i Berøring med dem alle, var der kun en eneste af dem,
der vedblev at leve i hans Erindring. Og denne ene var Plato
Karatajev, som lige til Pierres sidste Stund kom til at staa for
ham som et Indbegreb af alt det gode, ærlige og frejdige, der er
et Særkende for vort Folk.
Plato Karatajev vidste ikke selv, hvor gammel han var, men
da han havde kæmpet allerede ved Otschakov, maatte han vel
være et halvt Hundrede Aar. Naar han lo, og det gjorde han ofte,
viste han to Rækker skinnende hvide Tænder, og han havde
endnu ikke et eneste graat Stænk hverken i Haaret eller i Skæg-
get. Hans Legeme var ungdommeligt og spænstigt og syntes byg-
get af et sejgt Tømmer. Skønt hans Ansigt var furet af mange
Smaarynker, havde det dog et uskyldigt og barnligt Udtryk, der
passede godt til hans Stemmes blide og melodiske Klang. Alt
hvad han sagde var saa frejdigt, kvikt og umiddelbart, at hans
Ord og Tale blot derigennem fik en mærkelig overbevisende
Kraft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
