Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SE
|
||
H
i
=
222 Krig og Fred
Rædselen for Døden, thi det var den, som stod bag Døren. Døden
bankede paa, og han slæbte sig frem og stemmede begge Hænder
mod Fyldingen, thi det gjaldt om at holde den ude, men hans
Anstrengelser var forgæves. Døren aabnedes mere og mere, fløj
op paa vid Gab, og det, han gyste for — Døden — var inde hos
ham. Og saa døde Fyrst Andrej.
Men i samme Øjeblik som han døde, følte han, at det hele var
en Drøm, og han gjorde saa en Kraftanstrengelse og vaagnede.
»Ja, det var Døden! Jeg døde, og saa vaagnede jeg atter op!
— Døden er en Opvaagnen!’" slog det pludselig ned i hans Sjæl,
og det var, som om en Flig af det Dække, der hidtil havde skjult
det ukendte, løftedes. Han følte et forunderligt Velvære, og fra
dette Øjeblik var det, som om de Baand, der hidtil havde holdt
ham bunden til Jorden, var sprængte.
Han vaagnede badet i kold Sved og gjorde en Bevægelse.
Natascha bøjede sig hen over Sengen og spurgte ham, om han
ønskede noget, men han svarede ikke og saa” paa hende med et
forunderligt Blik.
Det var dette, der var hændet ham to Dage før Fyrstinde
Maries Ankomst. Fra denne Stund var Feberen taget til, og fra
nu af nærede Natascha ikke Tvivl om, at Døden havde sejret.
Hans sidste Dage og Timer forløb roligt, og uden at der ind-
traf nogen pludselig Forandring i hans Tilstand. Fyrstinde Marie
og Natascha forlod ham ikke et Øjeblik, men de følte godt, at
hans Sjæl allerede havde svunget sig op til de ukendte Bo-
liger, og at deres Pleje kun gjaldt den nærmeste Erindring om
ham — hans Legeme. De følte Dødens Nærværelse saa stærkt,
at den rent ydre Side af den ikke mere skræmmede dem. De
græd ikke, hverken naar de sad hos ham, eller naar de var borte
fra ham, og de talte heller ikke om ham, thi de følte begge, at
de ikke ejede Ord til at udtrykke deres Sorg. De saa”, hvorledes
han langsomt og roligt gled over i det ukendte, og de vidste, at
det var godt saaledes, og at det saaledes skulde være.
Han tog Alterens Sakramente, og alle kom for at sige ham
Farvel. Da hans Søn blev ført hen til ham, berørte han hans
Kind med sine Læber og vendte sig bort, ikke fordi Afskeden
pinte ham, men fordi han mente, at der nu ikke var mere, man
forlangte af ham, og da de saa bad ham om at velsigne Barnet,
gjorde han det og saa” sig spørgende om til alle Sider for at for-
visse sig om der var endnu mere, man ønskede af ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
