Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 223
Medens hans Legeme, som Sjælen allerede havde forladt,
laa i de sidste Trækninger, sad Fyrstinde Marie og Natascha ene
ved hans Leje.
»Det er forbi!’’f sagde Fyrstinde Marie, da han allerede havde
ligget flere Minutter kold og ubevægelig. Natascha bøjede sig
over ham, saa” ind i de livløse Øjne og trykkede dem til. ,,Hvor
er han nu? Hvor er han nu draget hen?" tænkte hun, medens
hun støttede sit Hoved til det, som ikke længer var ham.
Da han laa i den aabne Kiste, kom alle hen for at sige ham
det sidste Farvel, og alle græd. Den lille Nikolaj græd, fordi han
led af en pinlig Forbavselse, som sammensnørede hans Barne-
hjerte, Grevinden og Sonja græd af Medlidenhed med Natascha,
og den gamle Greve græd, fordi han vidste, at han snart skulde
gaa samme Vej som ham, der laa i Kisten.
Natascha og Fyrstinde Marie græd ogsaa, men det var ikke
deres personlige Sorg, som fremkaldte disse Taarer. De græd,
fordi deres Sjæle følte sig grebne af Dødens hemmelighedsfulde
Mysterium, der nys havde aabenbaret sig for dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
