Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 Krig og Fred
begive sig udenfor. Kun en eneste af dem, en stakkels syg In-
fanterist, som var dødbleg og gav sig ynkeligt, sad paa sin Straa-
sæk og saa’ spørgende hen efter Kammeraterne, der ikke tog
nogen som helst Notits af ham. Hele Hytten genlød af hans
Stønnen, der egentlig ikke var fremkaldt af hans Lidelser, men
snarere af Frygten for at blive ene tilbage.
Pierre, der var iført sin lasede Kavaj og havde et Par bløde
Sko paa, som Plato havde syet til ham af en. gammel Skindhue,
gik hen til den syge og satte sig ved Siden af ham.
,Naa, lille Ven," sagde han i en deltagende Tone, ,du
skal ikke være forknyt. Der bliver nok en Del af Franskmæn-
dene tilbage, og da der er fuldt op af Hospitaler i Byen, bliver
der sikkert sørget for dig. Ja, det kan godt hændes, at du faar
det meget bedre end vi andre.”
,Aa, Herre Jesus! Det bliver min Død! Aa — aah!" støn-
nede den syge endnu højere end før.
»Vil du have jeg skal spørge dem om, hvor du kommer hen?"
sagde Pierre, der rejste sig og gik hen mod Døren uden at oppe-
bie den andens Svar. Men inden han naaede derhen, kom Korpo-
ralen, med hvem han havde passiaret den foregaaende Dag, ind i
Hytten, og Pierre gav sig saa straks i Lag med ham.
,Hr. Korporal, hvad skal vi gøre med den syge? Han
begyndte Pierre, men han standsede midt i Sætningen, thi Ud-
trykket i Korporalens Ansigt var saa forandret, at han tvivlede
om, at det var den samme Mand, han havde talt med Dagen for-
inden. Franskmanden rynkede Panden, saa snart Pierre begyndte
at tale, og derpaa udstødte han nogle Skældsord og smækkede
Døren i for Næsen af ham. Der blev mørkt inde i Hytten, og i
samme Nu lød der stærke Trommehvirvler, som overdøvede den
syges Stønnen.
»Saa, nu begynder det igen!" sagde Pierre. til sig selv, og
samtidig løb det ham koldt ned ad Ryggen, thi i Korporalens
rasende Ansigt, Lyden af hans Stemme og Trommehvirvlernes
døvende Larm genkendte han hin hemmelighedsfulde Magt, der
tvinger Menneskene til at myrde hinanden. Han havde gjort Be-
kendtskab med denne Magt den Dag, da hans fem Ulykkes-
fæller maatte lade deres Liv for Franskmændenes Kugler, og da
han vidste, hvor ubøjelig den var, og at enhver Bøn til Menne-
sker, der tjente den som Redskaber, var fuldstændig unyttig,
besluttede han at forholde sig fuldstændig rolig og se Tiden an.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
