Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 231
Døren blev lukket op, og medens de andre Fanger trængte
sig ud af den som en Flok Faar, gik Pierre hen til den Kaptajn,
som efter Korporalens Sigende var villig til at gøre alt for ham.
Kaptajnen var i feltmæssig Paaklædning, og hans Ansigt havde
det samme haarde og ubønhørlige Udtryk som hans under-
givnes.
»Naa, se saa at komme af Sted!" sagde han med rynkede
Bryn, medens han saa” hen efter Fangerne, der bevægede sig
forbi ham i en uordentlig Hob.
Pierre tog såa Mod til sig, begyndte at tale om den syge,
der laa inde i Hytten, og spurgte, om der ikke kunde gøres noget
for ham.
»Aa, lad ham rejse Fanden i Vold!" skreg Kaptajnen uden at
værdige ham et Blik. — ,Naa, kan I humme jer lidt, I Driver-
ter! Se til, I kommer videre!"
»Men han dør, hvis ..." dristede Pierre sig til at sige.
»Aa, rejs ad Helvede til!" afbrød Kaptajnen ham med et
rasende Ansigt og løb hen til Bataillonen, der allerede var
svinget ud med Sektioner og skulde til at afmarschere.
»Trom, Trommelom, Trommelommelommelom!’" lød det hen-
ne fra Bataillonen, og Pierre følte da, at den hemmelighedsfulde
Magt allerede havde bemægtiget sig alle disse Mennesker, og
at ethvert Forsøg paa at faa nøgen af dem i Tale vilde være
unyttigt og overflødigt.
De fangne Officerer blev udskilt fra de menige, og baade de
og Pierre fik Ordre til at begive sig hen foran Bataillonens Tete.
De var en tredive Stykker i alt, og af menige fandtes der omtrent
tre Hundrede. Pierres ny Kammerater var alle langt finere i
Tøjet end han, og de fleste af dem saa’ derfor noget skævt til
ham. Ikke langt fra ham gik en kvabset Major, der var iført en
blomstret Slaabrok og for øvrigt gjorde sig bemærket ved sit for-
trædelige Ansigt. Majoren, der havde ondt ved at gaa, pustede
og hvæsede for hvert Skridt han gjorde, men samtidig var han
utrættelig i at skælde de nærmeste ud, fordi han mente, at de
puffede til ham, og han gav ogsaa jævnlig ondt af sig, fordi de
andre Fanger efter hans Skøn marscherede alt for hurtigt. Ved
Siden af ham gik der en lille, uanselig Officer, som hele Tiden
fortabte sig i Gisninger om, hvor Fangerne skulde føres hen, og
bag ved denne traskede der en skævbenet Intendant, som uaflade-
lig kiggede ud over Byen og samtidig forklarede sine Medfanger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
