Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 247
ham med et Smil, men straks efter antog hans Ansigt atter det
tidligere bekymrede Udtryk. — ,,Hør Lovajskij," sagde han med
dæmpet Røst til Kosakkaptajnen, ,den tyske General har igen
ladet høre fra sig. Han foreslaar mig, at vi i Forening skal an-
gribe Fjenden. Hvis vi ikke gør Alvor af Sagen, snapper han
sandelig Transporten lige for Næsen af os."
Petja følte sig yderst ilde berørt af den alvorlige Tone, hvori
Denisov talte til Kaptajnen, og da han mente, at det var hans
sprungne Stropper, som var Skyld deri, gjorde han nogle umu-
lige Forsøg paa at faa Benklæderne halet ned og satte samtidig
sit Ansigt i martialske Folder.
»Har Hr. Oberstløjtnanten Brug for mig mere, eller kan jeg
ride tilbage og melde mig hos min General?" sagde han knej-
sende og med Haanden til Huen.
»Om jeg har Brug for dig?” gentog Denisov i en aandsfra-
værende Tone. — ,Hør sig mig engang, kan du ikke blive her
til i Morgen?"
»Aa jo, lad mig endelig det!" bad Petja.
»Ja, hvorledes lød Generalens Ordre? Sagde han ikke, at du
skulde vende tilbage, saa snart du havde udført dit Hverv?"
»Nej, det sagde han ikke et Ord om!" svarede Petja rød-
mende. ,,Naa, såa maa jeg vel nok faa Lov til at blive!"
»Ja, lad gaa da!" brummede Denisov, som gav Ordre til, at
Kommandoet skulde ride hen til Skovløberhuset og samtidig
sendte sin Adjudant hen efter Dologhov. Selv red han sammen
med Kaptajnen og Petja ud til højre for personlig at rekognoscere
Franskmændenes Bivuak, inden han foretog sit Angreb.
x
Regnen var ophørt, men Taagen indhyllede endnu hele Land-
skabet, og store, tunge Draaber dryppede ned fra Træernes blad-
løse Grene. Denisov og hans Ledsagere fulgte i Tavshed Vej-
viseren, som gik let og lydløst hen over trøskede Stubbe og vis-
sent Løv. Da Bonden kom i Nærheden af Skovranden, kastede
han et spejdende Blik til alle Sider og gemte sig derpaa bag en
vældig, knudret Eg. Denisov og Petja red hen til ham og iagttog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
