Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 251
»Naa, min Ven,” sagde han til Petja, som fulgtes med ham
tilbage, ,nu er det vist bedst, at vi kommer hen til de andre og
faar Tøjet lidt tørret. Jeg er vaad lige til Skindet, skal du vide!"
Da de nærmede sig Skovløberhuset, opdagede Petja inde i
Tykningen en Mand, som kom gaaende hen imod dem med hurtige
Skridt. Han var klædt som en almindelig Bonde, men bar en
vældig Muskedonner over Skulderen og en blank Økse foran i
Bæltet. Saa snart han opdagede Rytterne, hev han en stor Bylt
langt ind mellem Træerne og nærmede sig derpaa ærbødigt med
Huen i Haanden. Det var Tikhon i egen Person. Hans koparrede,
rynkede Fjæs lyste af Selytilfredshed, og da han kom hen :il
Denisov, løftede han Hovedet og saa” op påa ham med et polisk
Grin,
»Naa, er det dig? — Hvor Pokker har du været henne?”
spurgte Denisov i en barsk Tone.
»Og det spørger De om? — Paa Jagt efter Franskmændene
naturligvis," svarede Tikhon frejdigt og med en dyb, hæs
Stemme,
»Midt om Dagen! — Jo, det kalder jeg hensigtsmæssigt. Men
du har da heller ikke fanget nogen.”
»Jo, vel har jeg det!"
»Naa, hvor er han da?"
»Jaen tog jeg iMorges og slæbte ham ind i Skoven,” svarede
Tikhon, som stod med Benene i en skrævende Stilling. ,,Men da
jeg skulde se nærmere til, opdagede jeg, at han ikke duede, og
saa besluttede jeg at fange en anden, som var mere værd.”
»Aa, det var altsaa derfor, at vi saa” Slyngelen midt inde
mellem Franskmændene," bemærkede Denisov til Kaptajnen.
— ,Naa, men hvorfor kom du saa ikke med den første?”
»Ja, jeg har jo allerede sagt Dem, at han ikke duede,” sva-
rede Tikhon i en fornærmet Tone. ,Og jeg véd da nok, hvad
Slags De har Brug for."
»Naa, videre — videre!"
»Ja, saa gik jeg altsaa paa Jagt efter en anden," vedblev
Tikhon, ,0g jeg fik da ogsaa fat i en. — Hør lille Ven, følg med
hen til min Oberst, sagde jeg, men han gjorde Vrøvl og skreg af
fuld Hals. Saa kom der fire af hans Kammerater, som pirkede
til mig med deres Smørstikkere, men jeg holdt dem fra Livet med
min Økse og spurgte dem, hvad de vilde."
177
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
