Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Krig og Fred
»Jo, vi saa’ dig nok smøre Haser over Engen," bemærkede
Kosakkaptajnen med et ondskabsfuldt Blink i Øjnene.
Petja havde den største Lyst til at le, men da han saa”, at de
andre holdt sig alvorlige, betvang han sin Latter og sendte Kap-
tajnen et spørgende Blik.
,Naa, ud med Sproget!" sagde Denisov i en bydende Tone.
»Hvorfor tog du saa ikke den første med?"
Tikhon kløede sig bag Øret og samtidig fortrak hans Mund
sig til et idiotisk Grin, der blottede et vældigt Hul i hans Tand-
række. Denisov trak paa Smilebaandet, og saa snart Petja op-
dagede dette, gav han sin Lystighed frit Løb.
»Ja, jeg har jo fortalt, at han ikke duede,’ svarede Tikhon
grinende. ,Han havde ingen ordentlige Klæder paå, og saa gjorde
han sig grov oven i Købet, Han vilde ikke følges med mig, og
Grunden var nok den, at han holdt sig for fin dertil.”
»Aa, din Dumrian,”" sagde Denisov ærgerligt, ,du burde al-
ligevel være mødt med ham, for at jeg kunde have spurgt
ham ud."
»Ja, det besørgede jeg nu selv," svarede Tikhon, ,,;men jeg
fik ikke meget at vide af ham. Han sagde blot, at de var en hel
’ Del, men at de fleste af dem var forkomne og ukampdygtige. —
Og for Resten var han af den Mening, at vi let kunde tage dem
alle, naar vi blot raabte Hurra og gik lige løs paa dem!" tilføjede
Tikhon og saa” Denisov bestemt ind i Øjnene.
»Naa ja, gjorde jeg din Ret, lod jeg dine Rygstykker grun-
digt varme!" brummede Denisov. ,,Det skulde nok vænne dig af
med dine Tossestreger!"
»Men hvorfor er De egentlig saa vred?" tog Tikhon til Gen-
mæle. ,Jeg skal skaffe Dem saa mange Franskmænd, De vil
have. Vent blot til i Aften, saa kommer jeg med hele tre!"
»Naa, lad os saa komme videre!" sagde Denisov til Petja, og
derpaa red han med et mørkt Ansigt hen ad Skovløberhuset til.
Tikhon fulgte lige bag efter dem, og Petja hørte da, at Ko-
sakkerne gjorde Løjer med ham i Anledning af et Par Støvler,
som han skulde have smidt fra sig inde i Skoven. Han forstod
nu, at Tikhon havde dræbt sin Fange, og han følte sig højst ilde
berørt deraf. Hans Blik faldt uvilkaarlig hen paa den lille Trom-
meslager, og han følte da et pinligt Stik i Hjertet; men han fik
hurtig Bugt med denne øjeblikkelige Svaghed og saa’ sig derpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
