Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Krig og Fred
det samme Kammer, og næste Morgen fandtes Købmandens Ven
myrdet i sin Seng. Halsen var skaaret over paa ham, og alle hans
Penge var borte. Inde under Købmandens Hovedpude fandt de
en blodig Kniv, og han blev saa anklaget og dømt. Han fik sine
Pisk, Næsevingerne blev nippet af ham, og efter at det var be-
sørget, blev han hensat til Tugthusarbejde paa Livstid i et af de
værste sibiriske Fængsler.
,»Og saaledes, lille Børn,” — det var paa dette Sted af Fortæl-
lingen, at Pierre kom til — ,gik der en halv Snes Aar eller
mere. Den gamle Købmand levede stadig i Tugthuset; han var
ydmyg, som det sig hør og bør, og bedrev intet ondt, men bad
kun hver Morgen og Aften den gode Gud om at løse op for ham.
Se det var nu alt sammen meget godt. Men saa sad de en Aften-
stund, alle Fangerne — ligesom vi nu sidder her — og snakkede
sammen, og den gamle var ogsaa med. Og hver fortalte da om,
hvorfor han var dømt, og hvori hans Skyld bestod. En havde
slaaet én ihjel, og en anden havde gjort det af med to; en havde
stukket Ild paa, en anden var brudt ud af Tugthuset, og en var
lige saa uskyldig som et nyfødt Lam. Naa, og saa vendte de sig
til den gamle og vilde have at vide, hvad han havde bedrevet. —
Hvorfor sidder du her, gamle Fatter? spurgte de. — Ja, kære
Brødre, svarede han, jeg er her for mine egne og for alle andre
Synders Skyld. Jeg har aldrig slaaet ihjel eller taget min Næstes
Ejendom; jeg gav tværtimod af mit til dem, der trængte. Ser I,
jeg var nu Købmand og meget rig oven i Købet. Og han fortalte
dem saa, hvorledes det hele var gaaet til. — Jeg klager ikke,
sagde han, men det gør mig kun ondt for min Hustru og mine
Børn. Og den gamle gav sig saa til at græde. Men nu traf det
sig netop saaledes, at den, der havde myrdet Købmandens Ven,
var mellem Fangerne. — Hvor var det, at Mordet skete, gamle
Fatter? I hvilket Aar og i hvilken Maaned? spurgte han. Men
saa saare han fik Vished for, at det var ham, der havde bragt
Ulykken over den gamle, rørtes hans Hjerte, og han gik da hen
til ham og kastede sig for hans Fødder. — Ak, kære gamle, det
er for min Skyld du lider! sagde han. Det er den rene Sandhed
jeg siger, han er uskyldig, Børn! Det er mig, der har gjort det!
Jeg stak Kniven ind under din Hovedpude, medens du sov. Og
tilgiv mig nu, gamle Fatter, for Kristi Skyld!"
Plato Karatajev gjorde et lille Ophold, smilede og ragede op
i Ilden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
