Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 285
XXIV
Den 17. November kæmpedes der ved Krasnøj 7), og da det
ud paa Eftermiddagen viste sig, at Fjenden trak sig tilbage i vild
Flugt over hele Linien, forlod Kutusov Slagmarken og red i Spid-
sen for sin talrige Stab hen til Landsbyen Dobroje, hvor han
havde sit Hovedkvarter.
Det var et smukt, klart Vejr, men bidende koldt, og langs
Vejen saa’ man da ogsaa større og mindre Grupper af franske
Fanger, som trængte sig sammen om Russernes Baal for at faa
lidt Varme i Kroppen. I Nærheden af Dobroje og lige op ad
Vejen stod der en stor Klynge lasede og forkomne Franskmænd,
som snakkede højrøstet sammen, men saa snart den store Rytter-
skare nærmede sig, blev der almindelig Tavshed, og alles Øjne
fæstede sig paa Kutusov, der kom ridende langsomt Side om
Side med en General, som forklarede ham et eller andet. Kutu-
sov, der saa’ ud, som om han var optaget af sine egne Tanker,
og tilsyneladende ikke hørte et Ord af, hvad Generalen sagde,
red videre med rynkede Bryn, medens hans Blik dvælede ved
de Fanger, der saa” mest ynkelige og forkomne ud. En stor Del
af dem led af Koldbrand i Næse og Kinder, og næsten alle hav-
de røde, betændte Øjne, der flød af Materie. To franske Infan-
terister, som stod forrest i Klyngen— den ene havde Koldbrand i
Hænderne, og den andens Ansigt var et eneste Saar — flen-
sede graadigt i noget raat Kød, og han med det skrækkelige An-
sigt skulede et Øjeblik op til Kutusov og skyndte sig derpaa at
æde videre.
Kutusov fulgte længe de to Soldater med Øjnene og rystede
tankefuldt paa Hovedet, efter at han havde passeret dem, og da
han lidt senere kom forbi en russisk Soldat, som stod med et
smilende Ansigt og klappede en Franskmand paa Skulderen,
vendte han sig et Øjeblik bort med en uvillig Bevægelse.
»Naa, hvad er der i Vejen?" spurgte han Generalen, der
stadig havde travlt med at snakke til ham og nu pegede paa
nogle franske Faner, som stod plantede i Række foran Regi-
+) Inden Napoleon gik over Beresina, kæmpede Russerne og Franskmændene fra den 17.
til den 19. November ved Krasnoj, sydvest for Smolensk. Franskmændene mistede i” disse
tre Dage 26,000 Fanger og flere Hundrede Kanoner- 0. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>