Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UK
|
286 Krig og Fred
mentet Preobrashensk >). ,Aa, det er Fanerne, jeg skal se paa!
— Ja jeg ser dem nok’’’ sagde han med træt Stemme. i
Da han kom hen foran Regimentets Front, standsede han,
sukkede dybt og lukkede Øjnene, og en Officer af hans Stab
gav saa Ordre til, at alle de erobrede Faner og Ørne skulde føres
hen til Overgeneralen, for at han kunde tage dem i Øjesyn.
Kutusov holdt endnu et Par Minutter uden at sige noget, men
endelig gav han efter for Nødvendigheden og begyndte at tale til
Regimentet.
»Jeg takker eder alle for eders tro og udholdende Tjeneste!"
sagde han med høj Røst. , Sejren er vor, og Rusland vil ikke
glemme eder. Den Hæder, I har indlagt eder, vil vare til evige
Tider!" — Her tav han et Øjeblik og saa” hen paa dem, der
høldt Fanerne. — ,Nej, længer ned med den! Lad den bøje sit
Hoved helt ned mod Jorden!f sagde han til en Soldat, som stod
foran ham med en fransk Ørn i sin fremstrakte højre Haand. 4.1
Støvet med den! Saadan! — Det er godt! — Hurra, Kamme-
rater! Hurra!" raabte han og vendte sig samtidig med en livlig
Bevægelse mod Folkene i den nærmeste Bataillon.
»Hurra! Hurra! Hurrah!" brølede Tusinder af Stemmer.
Medens Folkene raabte, sad Kutusov sammensunken i Sa-
delen og saa” ned for sig, men hans Øjne havde nu et mildt og
venligt Udtryk. i
»Ja, lille Børn!" begyndte han igen, saa snart Hurraraabene
var forstummede, og nu var det ikke Overgeneralen, men den
gamle, prøvede Soldat, der talte til sine Kammerater. ,,I véd. jo
nok, at Tiderne er strenge, men I maa se at holde Pinen ud.
Naa, for Resten er vi ude over det værste, der er ikke langt til-
bage, og har vi først fulgt Gæsterne til Dørs, saa hviler vi os
bagefter. Czaren, han glemmer jer heller ikke, det kan I stole
paa! Ja, det kan være galt nok for jer, det indrømmer jeg, men
I er dog hjemme; de andre derimod" — her pegede han paa
Fangerne — ,har det langt værre end den værste Tigger. Saa
længe de havde Overtaget, skaanede vi dem ikke, men nu maa
vi have Medlidenhed med dem. For det er dog ogsaa Mennesker
— ikke sandt, Børn?"
Hvor han saa” hen, mødte han kun forstaaende Ansigter, og
da han mærkede, hvor stærk en Virkning hans Ord gjorde, kom
der et lille fornøjet Blink i hans Øjne.
+) Det ældste og fornemste russiske Garderegiment. O.A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
