- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
287

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krig og Fred 287

»Naa, men hvem har egentlig bedt dem om at besøge os?
Nej, de har kun faaet, hvad de har fortjent — de Tyveknægte!"
sagde han pludselig, medens hans Blik gled ud over Rækkerne,
og i samme Nu som han havde sagt det, gav han sin Hest et
vældigt Slag med Pisken og galoperede hen ad Landsbyen til :
Spidsen for sit Følge og ledsaget af Soldaternes Jubel og dun-
drende Hurraraab.

De Strenge, Kutusov havde anslaaet i sin Tale, gjorde et
dybt Indtryk paa Folkene, der alle ligesom han var besjælede af
Glæde over Sejren, Medlidenhed med den slagne Fjende og Fø-
lelsen af deres egen Sags Retfærdighed. Men Kutusov selv var
ogsaa dybt greben, og hans Bevægelse var saa stærk, at han
kun formaaede at svare med en kvalt Hulken, da den snakke-
salige General lidt efter gjorde ham et ligegyldigt Spørgsmaal.

XXV

Først efter at være kommen til Ro følte Pierre Virkningen
af alle de Savn og Lidelser, han havde været underkastet. Saa
snart han var bleven udfriet af sit Fangenskab, rejste han til
Orel, men to Dage efter sin Ankomst dertil blev han syg og
maatte hø!de Sengen hele tre Maaneder. Lægerne mente, at det
var Gulsot han led af, og skønt de underkastede ham en grundig
Kur, tappede hans Blod i spandevis og tyllede Medicin i ham
fra Morgen til Aften, kom han sig dog alligevel fuldstændigt.

Al den Tid der var hengaaet fra hans Befrielse til han kom
oven Senge, syntes ganske gledet ud af hans Bevidsthed, og fra
sit Fangenskab havde han kun en dunkel Erindring om Graa-
vejr, Mørke og Slud i Form af Regn eller Sne, om Træthed, Sult,
Kulde og en ulidelig Smerte i Fødderne. Alt dette formede sig
til et eneste Fællesindtryk af Lidelse og Elendighed, men der
var dog enkelte Ting, som stod ganske tydeligt for ham. Den
Dag han blev befriet havde han set Petjas blodige Lig og tillige
faaet Meddelelse om, at Fyrst Andrej havde overlevet sit Saar
en hel Maaned og først var død for ganske nylig hos Rostovs,
som havde plejet ham lige til det sidste. Det var Denisov, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0989.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free