- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
320

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

320 Krig og Fred

læste. Han anvendte hvert Aar en bestemt Sum til Anskaffelse
af Bøger, navnlig historiske, og paa denne Maade samlede han
sig efterhaanden et lille Bibliotek, hvis Indhold han kendte nøje,
da han havde sat sig som Regel altid at gennemlæse, hvad han
anskaffede. I Begyndelsen gjorde han det nærmest af Pligt, men
lidt efter lidt fik han Smag for at læse, og Bevidstheden om, at
han beskæftigede sin Aand paa en alvorlig Maade, fyldte ham
tillige med en Slags Tilfredshed. Da han saaledes næsten altid
var hjemme, gik han mere og mere op i Familielivet, og for hver
Dag der henrandt, opdagede han nye og gode Sider hos sin
Hustru.

Allerede inden sit Giftermaal havde han fortalt hende om de
Baand, der i sin Tid havde knyttet ham og Kusinen til hinanden,
og bedt hende om at behandle Sonja med Godhed og Kærlighed.
Marie følte, at hun burde gøre alt for at genoprette sin Mands
Skyld, men naar hun kom til at tænke paa, at hendes Formue
maaske havde haft nogen Del i Nikolajs Valg, var det hende
ikke muligt at holde af Sonja, og det gik endogsaa saa vidt, at
hun ofte var ubehagelig mod hende uden Spor af Anledning.

Hun følte selv dybt sin Uretfærdighed, og en Gang, da hun
havde været mer end almindelig ubillig mod Sonja, betroede hun
sig til sin Svigerinde og udbad sig hendes Raad og Støtte.

»Ja," sagde Natascha efter at have hørt hende til Ende, ,du
kender jo nok det Ord i Skriften: Og til den rige skal der gives,
men den fattige skal fratages det lidet, han ejer. — Se det passer
netop paa hende. Hvorfor det nu skulde være saaledes, véd jeg
ikke, men det er vel sagtens, fordi hun ikke rummer en eneste
egenkærlig Tanke. Jeg maa sige dig ligeud, at jeg har den største
Medlidenhed med hende. I gamle Dage var det mit højeste Øn-
ske, at hun og Nikolaj skulde blive et Par, men jeg havde dog
altid en Forudfølelse af, at det aldrig vilde ske. Hun er som den
golde Blomst, der ikke sætter Frugt, og skønt jeg som sagt har
ondt af hende, tror jeg dog ikke, at hun føler sin tunge Skæbne
saa dybt, som du eller jeg vilde have gjort det."

Uagtet Marie forsikrede, at disse Ord i Skriften aldeles ikke
kunde anvendes her, maatte hun dog i sit inderste give Natascha
Ret. Det var virkelig, som om Sonja fuldstændig havde forsonet
sig med sin Skæbne, og som om hun nu følte sig knyttet ikke til
en enkelt, men til hele Huset. Hun hyggede om den gamle Grev-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/1022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free