Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol
VII
Nikolajev, der havde styrket sig i Duvanka med to Snapse
Brændevin, som han havde købt hos en Soldat nede ved Broen
paa Landevejen, tog et kraftigt Tag i Tømmerne, og Vognen
skumplede saa af Sted hen over den stenede, paa sine Steder
moradsige Vej, der langs med den lille Flod Belbek fører til Se-
bastopol. Begge Brødrene, som paa Grund af Køretøjets ujævne
Bevægelse idelig stødte til hinanden med Knæene, tænkte hele
Tiden paa hinanden, men iagttog for øvrigt en haardnakket Tavs-
hed.
Hvorfor fornærmede han mig?" tænkte den yngste, ,,Kunde
han maaske ikke have ladet være med at tale til mig paa den
Maade? Ret som om han troede, jeg var en Tyv eller en Bedra-
ger. Det lader til, han endnu er vred. Og hvor kunde vi ikke
have haft det herligt sammen i Sebastopol: To Brødre, Perleven-
ner, kæmper begge mod Fjenden. Den ældste er ikke synderlig
dannet, men dog en tapper Kriger. Den yngste er temmelig ung
endnu, men staar, hvad Kækhed og Mod angaar, ikke tilbage for
den anden. Dog, lad der blot gaa en Uge til, saa skal jeg nok
vise alle, at jeg ikke er saa ung endda. Jeg vil da have vænnet
mig af med at rødme, og Modet vil lyse ud af mit Ansigt. Til den
Tid vil jeg maaske have et ganske vist ikke synderlig stort, men
dog ret respektabelt Overskæg," og i det samme trak han sig i
de bløde Dun, som beskyggede hans Læber. ,,Meget muligt, vi
ankommer til Sebastopol i Dag, og at vi da, baade min Broder og
jeg, straks kommer i Fægtning. Han er vist meget standhaftig
og tapper; Ord har han ikke mange af, men han gør alting bedre
end de andre. ,Jeg gad nok vide," faldt det ham med ét ind,
,om det er med Vilje, at han hele Tiden trykker mig op mod
Kanten af Vognen. Han har sikkert Følelsen af, at jeg er noget
uhyggelig til Mode, og det er maaske derfor, han lader, som om
han slet ikke lægger Mærke til mig. — Naa, vi ankommer altsaa
i Dag," fortsatte han sine tidligere Betragtninger og trykkede sig
op mod den anden Side af Vognen frygtende for at røre sig det
allermindste, da han nødig vilde have, at Broderen skulde lægge
Mærke til hans trykkede Sindsstemning. , Straks efter Ankomsten
begiver vi os ud til Bastionen. Jeg sætter mig i Spidsen for
mine Kanoner, og min Broder marscherer foran sit Kompagni.
Med ét kommer Franskmændene og styrter sig over os. Jeg sky-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
