Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol 79
der — bliver ved at skyde, alt hvad jeg kan, dræber en forfær-
delig Mængde af dem, men desuagtet myldrer de ustandselig
frem imod os. Nu er de saa nær, at jeg ikke kan lade Kanonerne
betjene mere, og selvfølgelig er jeg fortabt. Da stormer min Bro-
der pludselig frem med Sabelen i Haanden ; jeg snapper et Gevær,
og begge iler vi fremad med alle Soldaterne bag efter os. Fransk-
mændene styrter sig over min Broder. Jeg iler til, dræber en
Franskmand, dræber nok en og frelser Mikhail. Saa bliver jeg
saaret i den ene Haand, men jeg fører Geværet over i den an-
den og bliver ved at ile fremad, uagtet jeg er saaret. Min Broder
rammes af en Geværkugle og synker død om ved min Side. Da
standser jeg et Øjeblik og bøjer mig sørgmodig ned over ham,
men kun et Sekund, saa retter jeg mig op og raaber: ,Følg mig!
Lad os hævne ham! Jeg elskede min Broder over alt i Verden,
og ham har jeg nu mistet. Det kræver Blod! Sejr eller Død!"
Alle raaber nu ,Hurra!" og følger mig. Da kommer hele den
fjendtlige Hær os i Møde med Pelissier i Spidsen. Fjenderne
falder i Hobetal, men saa bliver jeg saaret anden Gang og der-
efter tredje Gang. Døende styrter jeg om, og alle iler hen til
mig. Gortschakov i egen Person kommer til Stede og spørger
mig, hvad jeg ønsker. Jeg svarer, at jeg kun ønsker at blive
lagt hen ved Siden af min Broder, for at jeg kan dø i Nærheden
af ham. De bærer mig bort, hen til min Brøders blodige Lig.
Jeg rejser mig over Ende og udbryder: I forstod ikke at skatte
disse to Mænd, som elskede deres Fædreland saa højt! Nu er
de døde begge to — Gud tilgive eder! — Og i det samme ud-
aander jeg."
»Sig mig, har du nogen Sinde været i Haandgemæng?"
spurgte Vladimir pludselig sin Broder fuldstændig forglemmen-
de, at han ikke vilde tale med ham.
»Nej, aldrig!" svarede Mikhail. ,Ved vort Regiment har
vi mistet to Tusinde Mand, men alle disse Tab har vi lidt, me-
dens vi forrettede Skansearbejde. Jeg blev ogsaa saaret ved en
saadan Lejlighed. Det gaar slet ikke til i Krigen, som du tæn-
ker dig det, Volodja!"
Navnet ,,Volodja" rørte Vladimir. Han ønskede, at det maat-
te komme til en Forklaring mellem ham og Broderen, der for
sit Vedkommende: aldeles ikke anede, at han havde fornærmet
ham.
137
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
